Hvorfor bliver hun ved med at blogge, når hun for længst er kommet hjem? Fordi det her er min digitale scrapbook, som jeg lige vil have afrundet. Nok mest for min egen skyld. Men I må selvfølgelig stadig hjertens gerne gerne kigge med, hvis I lyster.
Jeg startede ud med en virkelig fin intention om at skære det hele ind til benet, gøre det skarpt og præcist. Kun ét billede af samme motiv etc. Men det der med at være god til at slette ting, har aldrig rigtigt været min spidskompetence og midt i det hele løb jeg død i udvælgelseprocessen.
Så selvom jeg sagtens kan se idéen i "kill your babies", får babyerne denne gang lov at leve. Indlægget bliver måske lidt langt, men hæng på, det peaker til sidst!
Hvorom alting er, here comes:
Brunch lørdag morgen på Ginger and White - yndlingscaféen rundt om hjørnet i Hampstead.
Er lettere lykkelig over, at jeg nåede at opdage den, inden jeg smuttede. Der var både hipt og hyggeligt og så havde den en ualmindelig rar atmosfære. Med seriøs god kaffe. What is not to love?
Verdens Bedste Hjemmelavede Peanutbutter.
Vi tømte halvdelen af krukken under vores brunch. It was gooood! Købte også en krukke med hjem til Andrea.
Opskrift på kortvarig lykke: Bag noget godt brød. Rist det. Put smør på. Og så et ordentligt lag peaunutbutter.
Så helt igennem klassisk Hampstead Style.
Delikat forkælelse hele vejen igennem. Oh yes.
Faldt over et loppemarked på en sidegade på vej til tuben.
Blomstermarked, Hampstead.
Photography Gallery. Det var fedt.
Minimalistisk skiltning.
Vand.
Det handlede om energi og olie. (Jeg synes stadig, at USA skulle skamme sig og begynde at udvise moral og tage noget ansvar. Men vil stadig gerne bo i New York engang. Og se San Francisco.)
Susanne og Rikke. Trætte, glade piger på vej hjem efter en lang dag.
Mega meget jubilæum overalt. Vi var vilde med det!
Der var også pyntet op til fest i Topshop.
Jeg ville også markere jubilæet og prøvede palietkjoler.
Regent Street i regnvejr.
Rykke lyste op:
We really do.
'Holly came from Miami, Fla. Hitchhiked her way across the USA. Plucked her eyebrows on the way, shaved her leg and then he was she - she said: Hey babe, take a walk on the wild side, said hey honey, take a walk on the wild side.' Lou Reed.
So to the Ho.
Man har det så godt, når man er færdig med sine eksaminer. Vi havde i hvert fald.
Og hvordan fejrer man så bedst de veloverståede trængsler? Nogle ville sige shopping..
Raw Food, Soho.
Morgentrætte.
Men så klart stadig i hopla.
Ja tak, ja tak, JA tak!
Der fotograferes og foreviges.
Der bliver også spist op.
Jeg kan ikke huske om det var mig, Susanne eller Rikke, der har taget billedet, men kan virkelig godt lide det.
Rikke der fotograferer, at jeg, meget koncentreret, tager billeder af neonhegnet.
Da vi skulle hjem, regnede det vildt og voldsomt. Rikke insisterede på at give mig en tur hjem i cykeltaxa i fødselsdagsgave. Det var en fest. Også selvom jeg egentlig altid har syntes, at tanken om at betale andre mennesker for at cykle rundt med mig er ret akavet.
Fjollebilleder i tuben.
Morgenbrunch. Næsten uden tømmermænd.
Og videre ud i verden.
New shoes!
http://www.youtube.com/watch?v=hmbUNF1Q4R8
Jubelee!
Skik følge eller land fly.
Man skulle ikke tro det, men jeg havde så meget overvægt med mig i kufferten, at jeg desværre ikke kunne slæbe nedenstående godter med mig hjem. Ville ellers gerne! Men det må være muligt at lave selv. (Hint!)
'Wouldn't know, love, I'm organic. I'm not so into that.'
Autoritet med hanekam.
Sidste museumsbesøg: Victoria and Albert
Guderne må vide, at vi fik powershoppet i vores sidste Londondage. Hvilket forøvrigt til hver en tid kan anbefales. Men der blev heldigvis også tid til mere finkulturelle indspark.
Ved ikke lige hvorfor vi har så mange billeder af os, der snurrer rundt i de funky stole, men det har vi så. Legebørn.
(Var det her jeg skulle have killed some babies?...)
Nogle museer har cafeterier. Andre har dette:
Og kæmpe lyserøde kyskager.
Museumslatte.
Men inden vi smuttede tog vi lige særudstillingen med.
Den hed Ballgowns. British Glamour Since 1950.
Loved it.
Oscarkjolerne.
Glem alt om "less is more". MORE IS MORE.
Ligner til forveksling badetøjet i Amarican Apparel.
Krigsmode.
Ikke så frygtelig mange dikkedarer. Igen afspejler tøjet samfundet.
En Diorkjole bliver til.
Ku' godt!
Savner udstillingsvinduerne, der hele tiden skifter.
Jeg syntes også, at jeg lige skulle prøve sko, når vi nu var i gang.
Spændt op til lir.
At stikke hovedet mellem benene. (Find Rikke)
Selfridges & Co pyntede også op.
Prisen på kjolen. Små 9.739 kr.
Time for tea! Og slik.
En sidste rest Hampstead.
På min allersidste aften, lige inden jeg skulle med flyet, vælger Hyelm at servere dette til aftensmad.
Men inden det hele bliver alt for sentimentalt og afskedsagtigt (det kommer!) havde jeg lige et par dage med Rikke.
På Rikkes sidste aften i London baby tog vi på pub.
En helt igennem dejlig og fantastisk aften.
Forventningens søde glæde.
Maden var helt perfekt. Brødet var, som altid, elendigt. Resten virkelig lækkert.
Jeg har engang arbejdet en sommer som tjener. Kan nogle fif ud i kunsten at skænke øl.
Rikkes nye sko. Igen. Dem var vi svært tilfredse med at have fundet.
To elefanter kom marcherende.
En dame der lige skulle have hjælp til at lyne sin jakke.
Sjovt. Legefuldt, Kreativt. En sidegade til Oxford Street.
London blev til det sidste ved med at overraske. På den absolut fede måde.
Starbucks Coffee. Udskældt af mange. Jeg er ligeglad. Jeg er fan og jeg savner Starbucks! (Surprise.) Generelt set savner jeg, at man kan sidde hele dagen på en café og nørkle med sit arbejde, uden at folk kigger lidt skævt. Det må vi lige have lavet om på. Jeg arbejder i hvert fald flittigt på det. Har store planer med Løves, Lynfabrikken, Emmerys og, ja, vi kan vel tage dem fra en ende af, indtil Starbucks kommer til Århus. Eller jeg igen flytter til et land med Starbucks. Amen.
På mange måder en meget passende afslutning på et lidt længere indlæg.
- Fortsættes..
