Antikvitetsbutik i Notting Hill
Dét er sgu da fedt!
På det kommunistiske universitet i Istanbul demonstrerer man, ifølge Stine, mod Starbucks og deres overpriser. I London sælger man t-shirts med logoet på.
Secondhand bookshop i Notting Hill. Nåede kun at snuse en smule rundt i Notting Hill, så har stadig Hugh Grants blå hoveddør, The Travel Book Shop, Books for Cooks, The Spice Shop og lørdagsmarkedet på Portobello Road til gode. Føler egentlig at jeg har RET meget af London til gode. Men vil lade min lørdagseftermiddag stå i lektielæsningens tegn. Og forsøge at få kickstartet en smule arbejdsmoral. Det holder hårdt.
Uden for Summerset House. Daria (min roommate) og jeg havde besluttet os for at løbe på skøjter på den årlige skøjtebane, og vi var heldige, for ifølge vores guidebog ville vi lige nå det på falderebet, inden skøjtebanen blev lukket for i år. Men ak og ve, guidebogen var fra 2008, og skøjtebanen pakket sammen sidste søndag.
Til gengæld var det fantastiske palæ også hjemsted for udstillinger, så vi tog på museum i stedet. Summerset House ligger helt ud til Themsen, og nøj hvor var det smukt i den milde aftensol med London Eye og Big Ben i baggrunden.
På Waterloo Bridge. (Waterloo Station er den mest kaotiske, jeg har set i London. Hvis I kan vælge, så undgå den.)
Lidt om maden på Hyelm
I England er man glade for pomfritter. De kalder dem chips og spiser dem til alt. Det betyder, at når vi får lasagne er det med chips. Når vi får pasta er det med chips. Når vi får flødekartofler er det med chips. Og når man beder om at få en smule kød og en smule grøntsager, er de benhårde og siger nej. Man skal vælge. Enten vegetarret ELLER kødret. Man kan ikke få halv-halv. Det synes jeg personligt er dybt åndssvagt, så jeg er vegetar ca. hver anden dag. Hvilket lyder meget sundere end det er. (Grøntsager kan åbenbart sagtens tilberedes med både kartofler og masser af fløde.) Den var aldrig gået i mig og Katrines helsekøkken på K4. Men jeg er stadig glad for, at jeg ikke behøver købe mig fattig i takeaway, men at der er tilberedt varm mad hver dag fra 17.30 til 20. Chips eller ej. Plus. I måltidernes åbningstider er den frie kaffeautomat også åben. WIN!
Lidt om uni
Er virkelig glad for mit højniveausfag race og etnicitet. Holdet er lille og består af en meget blandet forsamling 3.års sociologistuderende. Min underviser er fantastisk. Entusiastisk og klar i mælet. Og når hun bruger forkortelser, som udlændinge som mig ikke forstår, (har åbenbart et meget åbent ansigtsudtryk, der hurtigt afslører, når jeg ikke længere er med) forklarer hun det. Vi har tre timer, hvor den første er forelæsning med teorigennemgang, og dernæst to timers seminar, hvor vi har gruppearbejde og diskuterer. Her er min underviser god, fordi hun formår at skabe et varmt og trygt rum, hvor man godt tør sige noget, selvom det ikke er på helt perfekt engelsk. Desuden får man ikke rigtigt et valg. Hun er den type, der siger: Jeg har ikke rigtig hørt dig sige noget i dag, hvad mener DU?
Lidt anderledes er det med min walisiske eller skotske (har ikke rigtig fundet ud af det) underviser i Cinema as a Source for Historians. Han kører mere efter princippet kæft trit og retning og virker lidt brysk i det. Har ikke det store behov for at sige noget her. Hverken om historie eller film. Har dog tvunget mig selv til det, men åh, det er en udfordring! (som jeg seriøst frygter at dumpe). Med disse opmuntrende ord vil jeg afslutte. Hej for nu!
For ikke at drukne i Londons menneskehav blev hænder knuget fast, og vi formåede at blive sammen. Det var en fest. Bogstavligt talt. Med musik i gaderne, fremmedartede dufte og mange mennesker - både kinesere og nysgerrige turister. Børn med knaldperler og små papirsdrager og voksne med spejlreflekskameraer. 
Første oplevelse var selve dragen. Med rytmiske bevægelser til de traditionelle trommer sakkede den flotte drage og dens følge rundt i kvarteret, hvor den gjorde ophold ved noget mad, der ud fra et hurtigt glimt lignede majskolber, som den spiste og bagefter tog pengene indeni, hvilket skulle bringe held. 
Træet med en masse føle-polser hængende. Det bringer held at kaste en pose på træet, og hvis den bliver hængende, er det ekstra godt. Min drattede ligeså fint ned - det der med bolde har som bekendt aldrig været min stærke side. Følte mig enddog lidt utryg ved at stå omringet at kast fra alle sider. 
Menneskemængden var samlet for at se akrobatik og dans.
