Torsdag aften fløj fire fantastiske piger til London og vupti faldt alting i hak. Vi fungerede godt sammen på Testrup og vi fungerer stadig og det var virkelig bare RART at have dem på besøg.
Også selvom det desværre kun blev for fire korte dage.
Jeg kan mærke på det hele, at dette indlæg primært bliver et billed-indlæg med en masse snapshots. Der er simpelthen sket for meget til, at jeg på nogen måde kan gengive det.
Lige nu er jeg træt, glad og mæt af indtryk.
Mens vi ventede på Lærke, Mie og Mia, der var med et andet fly fra København, tog vi i Topshop. Jeg fandt en kæmpe-enorm Yvonne-hat, den kunne vi godt lide. (Jeg skal jo til Sverige til sommer, og man skal jo som bekendt aldrig gå ned på udstyr.)
Bagefter tog vi på tapasbar og drak Mohijos.
Og så kom de andre!
Fredag Startede vi med at finde ud af, hvordan vi kom hen til det, vi gerne ville. God plan.
På vejen kiggede vi i en del pladeforretninger.
Soho
Det her billede kan jeg helt personligt utrolig godt lide. Solskin og good vibes, åh!
Frokost. Med pizza, pasta, pesto, olivener og lasagna! Uhm!
En glad Marie med munden fuld af mad. <3
Så ærgeligt når overdelen sidder pænt og underdelen bare er, well, alt for stram.
I Tophop gik vi døde og tog en slapper.
Det er ellers en fin butik. På rigtig mange etager med rigtig meget tøj.
Eneste rigtige løsning var derfor at gå på Starbucks, hvor Marie blev til Brie. Det syntes vi egentlig var meget sødt.
Jeg blev til Rohena. Det tog jeg ikke helt på samme måde til mig.
Når man er på tur, er det meget vigtigt med planer:
Selvom vejret var ret dårligt og slet ikke levede op til mine entusiastiske forårsfornemmelser (de andre havde fornuftigt nok indstillet sig på regnvejr hjemmefra), var der stadig solskin. Indimellem.
Mie havde på forhånd fortalt om en kæmpemæssig Waterstone's. Jeg har været inde i adskillige og tænkt: Okay, de er da meget fine, men kunne ikke helt se, hvor al begejstringen kom fra. Det var indtil vi kom ind i moderbutikken på rigtig mange etager. Det var stort! Og jeg vil give Mie ret. Den var skide imponerende.
Klassikeren: Vi aftaler at se skøre ud, når vi nu står med "The weird sisters".
Og står så alligevel alle sammen og smiler. Bortset fra én.
An American Nightmare til halv pris.
Chinatown
Overdådige (gamle?) kager og Marie med lummersmil
og et KÆMPE løg:
Generelt set var det en stor kulinarisk oplevelse at gå rundt i supermarkedet i Chinatown, der var de utroligste ting. Vi blev både forbløffede, fascinerede og en kende frastødte. For selvom det var skægt at gå og finde eksotisk proviant, var der intet, vi rent faktisk havde lyst til at købe.
M&M land, et hurtigt smut, nu vi alligevel kom forbi.
Soho. Den dirty ende. Ingen yderligere kommentarer.
Soho fortsat. På indokinesisk restaurant. Trætte men glade piger.
Med indokinesiske øl og trætte men søde piger.
Der blev talt drikkepenge og splittet regninger til den store guldmedalje.
Dirty Thai Guy.
Og funky lamper.
Bagefter tog vi på bar.
Udenfor regnede det.
Indendørs var der heldigvis lunt og rart.
Sortimentet blev udforsket og afprøvet.
Lørdag spiste vi Full English Breakfast på fransk gourmet-restaurant i Soho.
Det er ikke tant og fjas det hele, når man er på tur med en lærerstuderende. (Mia.) Jeg blev sendt hjem med lektier - at have et internet er utrolig praktisk i forhold til at tjekke åbningstider. Overbragte stolt mit resultat til Lærke, der ikke lod sige kue af dårlige vejrprognoser. Men hun læser også biologi og SKAL ud i naturen i vind og vejr. Og må træde på det forbudte græs i Botanisk Have. Det er ikke løgn, hun har en skriftlig tilladelse!
Efter det solide morgenmåltid drog vi ud i verden.
Vi kan godt lide solskin. (Ligesom resten af befolkningen...)
TATE
Vi fandt tankevækkende spørgsmål:
Og kiggede på stor kunst.
Efter en del snusen omkring tog vi en slapper.
Og op på hesten igen. Eller under blæksprutten.
Eller hvad man nu skal sige.
Trappe op.
Det spejl har jeg faktisk skrevet essay om. Hamlet and the play in the play, hvor maskerne faldt og sandheden åbenbarede sig.
Ret frisk fyr i baggrunden alligevel.
Mere bro.
Mere mig.
Lille fyr, mand uden hoved.
På vej videre kørte vi i bus. For samtidig at se noget mere af London.
Og hvilke ting så vi ikke på vores vej! (Lærke og jeg faldt i søvn.)
Knightsbridge
Harrods
Der blev udvalgt og købt fine chokolader.
I Covent Garden faldt vi over et fantastisk koncept. En bar, der har designet deres udendørs vindueskarm til, at man skal sidde i den. Det kan vi godt lide! Da vi kom forbi, var det desværre alt for koldt til at praktisere. Men hyggeligt alligevel.
På italiensk restaurant
Forret:
Fællesfoto:
Helt personligt er jeg vild med både rundt bord og rund sofa. Og dejlige piger.
Nummer to mand med solbriller i det overdækkede marked tog det også ret køligt.
Hvis I ikke synes det er sjovt, skulle I nok have været der. Kan godt lidt mærke, at min gengivelse falder lidt til jorden. Til gengæld var vi vilde med et yndigt par, der klædte sig, som var de trådt ud af de brølende 20'ere. Fuldstændigt fantastisk. Marie blev af manden bedt om at knipse billeder til dem, jeg skyndte mig at tage et par stykker også.
Jeg mister langsomt interesse og laver ansigter.
Det eskalerer.
Prøver at komme tilbage ind i kampen.
Det gik ikke og vi spurgte om vej. Sød mand, tror jeg.
Camden Town er flippet og funky og butikkerne har et det fedeste interiør.
Something's wrong. Det lyder bare forkert ikke at sige Mind the GAP.
Jeg kom for sent, så går ud fra, at damen på billedet må være min substitut.
Hver søndag er der kæmpe marked med mad fra hele verden.
Med smagsprøver fra de fleste boder.
Det kunne vi godt lide.
Gadeboder med independent kaffe er tit den bedste. Lækkert var det i hvert fald.
Med kig ned til gaden:
Genbrug.
Der var udsolgt af Voodoo dukkerne til et pund stykket.
Frokost
Tyrkiske ruller med spinat, ost og kød.
Street food!
Kaffepause
Hvor Mie fik en seriøs god jordbærmilkshake på Byron.
Så fik jeg endelig hentet fotoapp'en.
Snapshot inden vi smuttede.
Den kunne vi med fordel lade stå lidt.
Og så blev gruppen holdningssplittede. Altså ikke om homoseksualiteten, men om hvorvidt vi skulle til Hogwarts eller ej. Om det er pinligt at blive fotograferet, mens vi faker till we maker it.
Jeg syntes, det var lidt pinligt, men var stadig på 'Fuck it, we are going to HOGWARTS!'-vognen.
I øvrigt er Kings Cross en virkelig flot station.
Too cool for school. Bogstavligt talt!
No shit, Sherlock.
Gamle roomies 1:
Gamle roomies 2:
Derefter tog vi til ABBEY ROAD!
Et virkelig pænt område.
Abbey Road Studios:
Den er god nok!
EVOLUTION:
Vi skulle nok have læst skiltet lidt mere alvorligt.
Tilbage til Piccadilly.
Her gik vi på Bella Italia. Primært på grund af desserten. De laver en virkelig, virkelig virkelig god dessert! Som jeg har en tendens til at snakke virkelig, virkelig, virkelig meget om. Til glæde og fornøjelse for alle. (Kun Mia turde tage chancen for at misse den fantastiske dessert og bestille en anden.)
Forret:
Watch and learn. Der bliver videregivet tips og tricks ud i meget store rejer.
En lille indbagt pitz.
Mandag var pigernes sidste dag, som vi brugte på at tulle rundt i Hampstead.
Her foran yndlingstræ.
Der var købt ind til lækker morgenmad med rundstykker, croissanter og hjemhentet kaffe fra Starbucks.
Slut på et meget dejligt besøg. Glæder mig allerede utrolig meget til at se dem igen i København til jazzfestival til sommer. Der kom måske ikke så mange ord på, men det var virkelig lækkert at se dem igen. Pure love herfra!
Også selvom det desværre kun blev for fire korte dage.
Jeg kan mærke på det hele, at dette indlæg primært bliver et billed-indlæg med en masse snapshots. Der er simpelthen sket for meget til, at jeg på nogen måde kan gengive det.
Lige nu er jeg træt, glad og mæt af indtryk.
Torsdag. Ført kom Marie:
Mens vi ventede på Lærke, Mie og Mia, der var med et andet fly fra København, tog vi i Topshop. Jeg fandt en kæmpe-enorm Yvonne-hat, den kunne vi godt lide. (Jeg skal jo til Sverige til sommer, og man skal jo som bekendt aldrig gå ned på udstyr.)
Bagefter tog vi på tapasbar og drak Mohijos.
Fredag Startede vi med at finde ud af, hvordan vi kom hen til det, vi gerne ville. God plan.
Muligheder blev overvejet.
Frokost. Med pizza, pasta, pesto, olivener og lasagna! Uhm!
Der hygges og hænges på hinanden.
Vi var også i butikker og prøvede virkelig meget tøj.
Hej 1970!
I Tophop gik vi døde og tog en slapper.
Eneste rigtige løsning var derfor at gå på Starbucks, hvor Marie blev til Brie. Det syntes vi egentlig var meget sødt.
Jeg blev til Rohena. Det tog jeg ikke helt på samme måde til mig.
Gensynsglæde.
Når man er på tur, er det meget vigtigt med planer:
Efter endt planlægning tog vi tog vi på University of Westminster, og så hvor jeg læser.
På vej:
På uni:
Selvom jeg spurgte meget pænt, fik de ikke lov at komme længere end til den imponerende hall. Ingen studiekort, ingen adgang.
Selvom vejret var ret dårligt og slet ikke levede op til mine entusiastiske forårsfornemmelser (de andre havde fornuftigt nok indstillet sig på regnvejr hjemmefra), var der stadig solskin. Indimellem.
Og står så alligevel alle sammen og smiler. Bortset fra én.
An American Nightmare til halv pris.
Chinatown
og et KÆMPE løg:
Generelt set var det en stor kulinarisk oplevelse at gå rundt i supermarkedet i Chinatown, der var de utroligste ting. Vi blev både forbløffede, fascinerede og en kende frastødte. For selvom det var skægt at gå og finde eksotisk proviant, var der intet, vi rent faktisk havde lyst til at købe.
M&M land, et hurtigt smut, nu vi alligevel kom forbi.
Soho. Den dirty ende. Ingen yderligere kommentarer.
Soho fortsat. På indokinesisk restaurant. Trætte men glade piger.
Og funky lamper.
Bagefter tog vi på bar.
Udenfor regnede det.
Indendørs var der heldigvis lunt og rart.
Lørdag spiste vi Full English Breakfast på fransk gourmet-restaurant i Soho.
Det er ikke tant og fjas det hele, når man er på tur med en lærerstuderende. (Mia.) Jeg blev sendt hjem med lektier - at have et internet er utrolig praktisk i forhold til at tjekke åbningstider. Overbragte stolt mit resultat til Lærke, der ikke lod sige kue af dårlige vejrprognoser. Men hun læser også biologi og SKAL ud i naturen i vind og vejr. Og må træde på det forbudte græs i Botanisk Have. Det er ikke løgn, hun har en skriftlig tilladelse!
Store skridt til travle damer.
Tog en slapper foran St. Pauls og nød solskinnet.
Millenium Bridge
TATE
Efter en del snusen omkring tog vi en slapper.
Og op på hesten igen. Eller under blæksprutten.
Eller hvad man nu skal sige.
Marie læser kunsthistorie og allerede der, kunne jeg godt mærke, at der faldt noget Tate street cred af på mig.
Det spejl har jeg faktisk skrevet essay om. Hamlet and the play in the play, hvor maskerne faldt og sandheden åbenbarede sig.
Uden for Tate gav en lille bitte mand den fuld hammer. Der var kun ham og så en kæmpemæssig grusstrand og Themsen i baggrunden. Det bemærkelsesværdige var, at han ikke rigtig kunne synge. Eller spille. A la: Han kom med et statement og bakkede det op med noget guitar. Friskt gjort, vil jeg sige.
Mere mig.
På vej videre kørte vi i bus. For samtidig at se noget mere af London.
Knightsbridge
Der blev udvalgt og købt fine chokolader.
To trætte piger i én stor stol, midt i al luksussen.
På italiensk restaurant
Bagefter gik vi efter lyden og endte med at sidde og lytte til stemningsfuldt akustisk guitarspil.
En lejrskole fra Holland tiltrak sig opmærksomhed, og vi havde stor morskab ud af at følge the leader of the pack, der med store solbriller var aaaalt for cool til at være der. 
Vi konsulterer kort for at finde vej.
Det gik ikke og vi spurgte om vej. Sød mand, tror jeg.
Søndag startede vi ud i Camden Town.
I SOLSKIN, uhm!
Camden Town er flippet og funky og butikkerne har et det fedeste interiør.
Something's wrong. Det lyder bare forkert ikke at sige Mind the GAP.
Hver søndag er der kæmpe marked med mad fra hele verden.
Med smagsprøver fra de fleste boder.
Det kunne vi godt lide.
Gadeboder med independent kaffe er tit den bedste. Lækkert var det i hvert fald.
Med kig ned til gaden:
Der var udsolgt af Voodoo dukkerne til et pund stykket.
Frokost
Islington
Kaffepause
Hvor Mie fik en seriøs god jordbærmilkshake på Byron.
Jeg syntes, det var lidt pinligt, men var stadig på 'Fuck it, we are going to HOGWARTS!'-vognen.
No shit, Sherlock.
Derefter tog vi til ABBEY ROAD!
Et virkelig pænt område.
Skumringstid.
Abbey Road Studios:
THE Abbey Road!!!!!
Vi skulle nok have læst skiltet lidt mere alvorligt.
Tilbage til Piccadilly.
Her gik vi på Bella Italia. Primært på grund af desserten. De laver en virkelig, virkelig virkelig god dessert! Som jeg har en tendens til at snakke virkelig, virkelig, virkelig meget om. Til glæde og fornøjelse for alle. (Kun Mia turde tage chancen for at misse den fantastiske dessert og bestille en anden.)
Forret:
Den bedste dessert. EVAH!
Mandag var pigernes sidste dag, som vi brugte på at tulle rundt i Hampstead.
Her foran yndlingstræ.
