Så fik jeg besøg hjemmefra!
Først kom Håkon. Langt om længe! Har lovet en del af jer opdateringer på den front, så here comes:
Det var godt. Rigtig, rigtig godt. Vi brændte alle vores penge af på restauranter, spiste chokoladecroissanter i sengen, fik lækker mad, drak rødvin, delte forretter, fik desserter, gik hånd i hånd da sneen dalede blødt fra himlen og for første gang i år gjorde London hvid. Det var magisk. Vi forsvandt fra omverdenen i dybe lænestole på caféer, hvor vi i mange timer sad tæt sammen. Jeg blev forsikret om, at ingenting er forandret. Det var pladderromantisk og fantastisk. Vi havde ingen planer, så ingen attraktioner - udover hvad vi tilfældigvis faldt over på vores vej.
I én dag var London hvid, og jeg var lykkelig. Når der som nu er 10 grader og forårsfornemmelser, er det skønt, men jeg er glad for, at jeg nåede at få en lille smule vinter og sne. Man kan altså ikke bare springe en årstid over!
Stedet var lavet i en hyldest til Andy Warhol og omgivelserne var ret hippe. I like!
Dette sted var libanesisk og på mange måder uforglemmeligt. Man kunne hverken købe vin eller sprut, det har alligevel bidt sig fast - Vi brugte lang tid på at reflektere over, hvorfor stedet mon var alkoholsfrit. Derudover fik vi den bedste hummus jeg hidtil har fået i London. Og jeg har alligevel fået en del. Dette blev hummusen, som jeg sammenligner alle andre hummusser med. UHM! Og så fik vi lam oven på. Selve stedet var inspireret af de libanesiske markeder, hvilket var afspejlet i indretningen. Der hang løg og hvidløg fra loftet, frugter og grøntsager stod frit fremme og stemningen var ret landlig. På menukortet havde de en juice med avokado og mango. Den kombination (i en juice) lød ret mærkværdig men alligevel som noget, man ikke har lyst til at lade gå forbi. Så jeg slog til. Den lignede umiddelbart ret meget opkast. Men den smagte (sjovt nok) af mango og avokado med store frugtstykker i. En oplevelse, vil jeg sige.
Crepés i Hampstead. Nu med mørk belgisk chokolade. Næste gang bliver en blanding af hvid og lys chokolade!
Customer information i Angel:
En glædelig overraskelse fra farmor! Har tilmed fået postkort fra Cran Canaria (tak, Kirstine!!! :D ) og brev fra Mette. Det er så fantastisk dejligt!
Og oven i hatten har jeg endelig kunnet hente de længeventede sko. Og de er fantastiske. Man kan gå - og blive ved med at gå og gå og gå. De går nærmest af sig selv! (De løber dog ikke. Og hvis de gør, holde de ret hurtigt op igen.)
Nu melder hverdagen sig igen. Har to essays, som jeg virkelig har brugt lang tid på IKKE at skrive. Hvilket er dumt. Jeg ved det godt. I stedet har jeg, yderst inaktivt, siddet og haft selvmedlidenhed over at skulle næranalysere et digt. Med fokus på form og sprog. Great. Lyrik har aldrig rigtig været mig. Når vi snakker rim, rytme og sætningernes længde, står jeg af. Det er fandme for kedeligt! Christ. Igennem to et halvt år har Aarhus Universitet sporet mig ind på, hvad de forventer af en litteraturhistoriestuderende. Hvordan man skruer en opgave sammen. Nu er jeg ligeså lost som på første semester. Åh!
(Kender I typen, der brokker sig over tingene i stedet for bare at tage sig sammen og få lavet deres ting?)
Phantom of The Opera
Ingen London uden musicals! For en del år siden var jeg i biografen og så Phantom of The Opera - det var godt, men tåler ingen sammenligning; det her var fabelagtigt. Scenografien var overvældende, kostumerne spektakulære og skuespillerne så talentfulde, at de udkonkurrerer alt andet. Med andre ord: Det var skide godt! Glæder mig allerede til alle de andre stykker, jeg skal se og gense! Jeg går stadig rundt og synger "Maasqueraaaade, paper faces on parade, masquerade!" - Jep, købte CD'en.
I undergrunden spiller mange forskellige artister af meget varieret kvalitet. Min aften blev fuldendt, da en mand gav den fuld gas med Smoke on the Water og efterfølgende Stevie Wonders Superstition. Har stadig Beatles på min ønskeliste, det kunne virkelig løfte min dag, hvis Come Together blev blæst ud i undergrunden og fulgte mig på vej. Er egentlig ikke så kræsen, vil påskønne alt med Beatles, det behøver ikke engang være Come Together.
Lyt:
Besøg af Andrea
(og så blev bloggen til en mad- og modeblog)
To dage efter Håkon kom Andrea. Det var mindst ligeså fantastisk. Efter designer secondhand i Hampstead og loppemarked i en sidegade lagde vi hårdt ud med lørdagsmarked i Notting Hill. Det var flippet, stort og lakkede desværre mod enden, da vi sidst på eftermiddagen tullede derhen.
En bil dækket af græs og tusindfryd? Gotta love it! Græsversionen af Dum og dummeres hundebil.
Om aftenen fandt vi et pandekagehus og fik kæmpe hollandske pandekager. Ret gode!
YUMM! De kan altså noget med pandekager i Holland!
Dagen udforskede vi Camden Towns berømte søndagsmarked. Det var et paradis af secondhand designersko, mad fra hele verden, en tætpakket, broget menneskemængde, lædervarer, flippet tøj og Regents Canal i solskin. Blev begge hurtigt fan af konceptet, og med smagsprøver fra nærmest samtlige boder følte vi os vældigt kulturelt stimulerede. En helt igennem lækker oplevelse!
Om aftenen havde vi reserveret bord i Notting Hill med panoramaudsigt.
Mandag
Oven på al den shopping tænkte vi, at vi kunne trænge til noget finkulturel stimulering. Resultatet blev Tate (modern) og St. Pauls, når vi nu alligevel kom forbi på vejen derhen.
This is
None other
Than
The house
Of God
This is
The gate
Of
Heaven
i St. Pauls Cathedral
1-2-3: turiiiiiist!
Uden for Tate
Uden for undergrunden ved Andreas hostel fandt vi vildt billige blåbær og vindruer. Kunst, frisk frugt og forårsfornemmelser!
London er lovely!
På vejen hjem endte vi i en ret cool bydel tæt ved Themsen. Kan hverken huske navn eller tube station, men det var coolt på den der rå og ret trashy måde med økologiske grøntsager, blomster og delikatesser.
Faldt over en økologisk chokoladebutik.
Købte varm chokolade. Smeltet 70 pct. chokolade blandet med mælk. Den ene tilsat chili. Uanstændig godt.
Med tømmermænd fra dagen før, hvad kunne være mere passende? Ikke at vi var så forfærdelig hårdt ramte, men alligevel.
Vintage shopping i Islington
Der var en hel sektion dedikeret til Sherlock Holmes i Waterstones. Til Håkons lillesøster.
Trendy Soho
Generelt set brugte vi ret lang tid i Soho. Gik rundt, fandt butikker tog på caféer og restauranter. Faldt over en hummus-bar med barstole ud til livet på gaden. Som bonus havde de verdens sødeste tjener, der i en t-shirt med "Give chickpeas a chance!"gav os gratis myntete og ekstra klip på rabbatkortet. Fik flashbacks til interrail.
Vi besluttede os for at spise frokost i China Town. Vi var helt med på crispy grøntsager, sursød saucer og eksotiske retter. Og vi var også ret meget med på konceptet om at få en masse små retter med lidt af mange ting. Men vi valgte det helt, helt forkerte sted. Det så ellers vældig flot ud. Men nej, hvor var det dårligt! Har fået traumer og tør ikke få noget som helst kinesisk igen, før jeg følges med nogen, der ved hvad de snakker om. Det mest beskrivende ord er "slimet". Fulgt godt på vej af "friture". Under måltiden diskuterede vi, hvorvidt de vitterligt havde benyttet væden fra konservesdåser som dressing eller ej. Fail, fail, fail. (Det var efter dén oplevelse, at vi skyndte os på hummusbar!)
Soho by night. På vejen hjem faldt vi over tre fyre, der stod og spillede musik på gaden. Flere og flere kom til, og de forklarede, at de havde en koncert senere, men var blevet smidt ud af deres øvelokale. Heldigt for os, de var virkelig coole og vi blev hængende i et godt stykke tid.
De hedder More Like Trees, tjek dem ud, de var gode, søde og laver skøn musik:
Senere faldt vi over det koncerthus, hvor trioen senere skulle spille. Det minder ret meget om gode gamle VoxHall. Desværre var der udsolgt. Dørmanden syntes, det var synd, at vi aldrig havde været derinde, så vi fik en rundvisning.
Tirsdag var Valentines Day
Vi fejrede vores kærlighed ved at fortsætte hvor vi slap i Soho, dryssede rundt på må og få. Mest må. Fandt en cool restaurant med lækker mad.
Og så havde de drinks. Lavet på frisk frugt. Uhmmm! Stedet hedder Giraffe og drinken var med mango. Hermed anbefalet.
I London er Valentines Day blæst åndssvagt meget op. Vi så adskillige buketter komme gående med en mand bag. Nu er det ikke længere nok at købe chokolade, man skal (ud fra gadebilledet) også helst give en lyserød hjerteballon og en rose. Selvom jeg synes, at det er hyggeligt, at der er balloner og hjerter overalt, synes jeg stadig, at man skal fejre sin kærlighed alle andre dage. Det andet virker lidt som en pligt.
Onsdag tog vi på National Portrait Gallery.
Mens vi bedst gik og snakkede om, hvor vi skulle spise frokost, om vi skulle til højre eller venstre, op eller ned, blev vi stoppet af en dansk kvinde, der havde boet i Soho i otte år og gerne ville anbefale Princi. Det skal hun have tak for, det sted var lækkert! Klassisk indrettet med store, rene flader med lysegrå sten, rindende vand ved væggene, høje langborde og italienske tjenere i hvide uniformer. Designet var lækkert, stemningen travl men afslappet og maden super fed! Kæmpe stenovne forsynede konstant med pizzastykker, der blev solgt i takt med, at de blev bagt. Der skal jeg så meget ind igen!
På konditori
Bagefter tog vi på konditori. Det var så fint! En tidslomme med klassisk musik, scones, English breakfast tea og kager. Kagerne var fantastiske. Andrea fik en varm chokolade, som hun stadig snakker om. Og som jeg fik tiltusket mig en betragtelig del af. Er stor fan af at putte skumfiduser i flødeskummet, helt igennem fantastisk!
Vi sluttede Andreas sidste aften i London af på en fransk restaurant i Soho, kåret til best value restaturant in Britain af Good Food Guide i 2009.
Det var alle rosende ord værd. Har store planer om at tage alle fremtidige besøgende med derhen, det var virkelig, virkelig godt og tilmed billigt. Vi fik en 3 retters menu, champagne og verdens bedste chokolademousse.
