Petra. Honningdepot part 5

Ladidi-ladida, sommerferien er i gang! Og jeg har besøg af Petra! Og det er rigtig dejligt.

Vi har slendret rundt i Covent Garden, det var solfyldt og farvestrålende, fint og funky.  Petra var ret tålmodig, mens jeg prøvede først den ene størrelse bukser, så den anden størrelse i samme model.  Frem og tilbage. Det er altid skide svært at købe bukser, men nu har jeg ENDELIG fået det sorte par, som jeg har mangler så længe. Lækkert, lækkert. Gotta love Urban Outfitters.

Covent Garden

 Læg mærke til sangeren i baggrunden, entertainer af den gamle skole, det var fedt!

Frokost. Øl, hummus og lam. Olivener og lækre dippe. Vi godt godt lide græsk og tyrkisk mad.

Kjolen jeg elsker og virkelig ville ønske jeg havde råd til. Suk. Suk. Suk.

Efter en lang dag mættet med indtryk (og shopping) tog vi på Café Rouge og sad i ro og mag med udsigt ud til sommernatten i Hampstead. En gammel tyrkisk mand faldt konsekvent i snak med os. Og gav os mange gode businessråd, som jeg her vil give videre. Helt gratis. Hvis I vil tjene mange penge, skal I åbne en dansk bager eller konditorforretning i Hampstead. Det vil gå som varmt brød. Tip hermed givet videre. Selv var han skolelærer og meget interesseret i sprog. Vi mente dog ikke umiddelbart, at der var nogen grund til at lære dansk.  

Tarte Tatin og blødende chokoladekage. Det var intenst.

NÆSTE DAG

Vi lagde benhårdt ud i Harrods. Og styrede målrettet hen til maden. Eller delikatesserne, skulle man vel nærmere sige. Det var som altid en oplevelse. Er svært glad for de fine tedåser og den alt for lækre chokolade. Overvejede lidt at lave verdens største overtræk og købe lidt af alt. Oh well. Måske skulle vi alligevel tage tyrkerens businessråd til os, så vi kunne komme i gang med at tjene big bucks.

Dronning Elizabeth har diamant jubilæum og det er en stor ting herovre. Butikkerne går helt amok i udstillinger.

 
More is more. 

Hyde Park
Vi slog os ned under nogle store træer og havde det godt og rart.

Bagefter lejede vi cykler og cruisede rundt, ret tilfældigt endte vi i Chelsea og omegn. Det var virkelig lækkert, jeg er nede med det. Der er ikke kommet flere cykelstier siden sidst, men til gengæld har jeg en blind tiltro til, at bilisterne passer på os og tager hensyn. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale at cykle rundt, man får vind i håret, hvilket kan være tiltrængt i sådan en varme, og man modvirker ømme fødder og får samtidig en masse bystemning og ser nye sider af London. Very lovely!

 

 Så glad bliver man af cykling og godt selskab.

 London Eye
Højdeskrække blev overvundet og London blev set fra oven. 

Eftermiddagsdrinks i solen
Helt klart en favoritbeskæftigelse. Vi har efterhånden også en del at fejre, her vil jeg i flæng nævne selve gensynet, et styks veloverstået bachelor med tilhørende sommerferie og at Petra just er kommet gennem nåleøjet og ind på drømmeuddannelsen som fotojournalist. Det blev fejret. Mange gange. Længe. 

Snacks.

Besluttede derfor at det også var på sin plads med Sushi og drog til Camden Town, hvor vi fandt et bord i solskinnet ned til Regent's Canal. Men ak. Det var ikke helt sådan, det endte. I stedet fik vi serveret makrel og laks uden tang og ris. Fail, fail, fail.

Til gengæld faldt vi tilfældigt over Hampsteads lokale biograf. Blev lokket til af et stort hjemmelavet skilt, der reklamerede med yogurt-is. God beslutning. Det viste sig at være et lille himmerrige ud i luksus og forkælelse. Det kunne vi godt lide. Vi bestilte billetter og tog hjem i bad og fik vasket byens støv af.

De spurgte, om de måtte byde på gratis milkshake, mens vi ventede i loungen. Det måtte de gerne. UHM! Selve salen var funky og behagelig, der var tjenere, der lavede drinks, kom med champagne eller lækre kager. Og tilbød os et lille stykke gratis pizza. Mere skulle der ikke til, jeg var solgt. Jeg var også yderst tilfreds med at få både mojito og honningristede cashewnødder, det løftede hele biografoplevelsen op på et lidt andet niveau. Jeg forstår ikke helt, hvorfor dette fænomen ikke er mere udbredt i Danmark, der burde være et stort marked for det. Tror jeg bliver nødt til at komme igen, om ikke andet så for at smage deres Bailey milkshake. Selve filmen, The Dictator, var sjov men med ret letkøbte grin. Men havde egentlig heller ikke regnet med andet.

 NÆSTE DAG 

Vi besluttede, at vi på ingen måder skule gå ned på kaffe og dryssede ned til Hampstead High Street, hvor vi fandt en lille fransk fortovscafé med et imponerende udvalg af brød og kager. Med nøddechokoladecroissanter og store cappuccinoer nød vi at have rigtig god tid til ikke at lave andet end at snakke. Bagefter tog vi et smut i den lokale Waterstone's og fandt litterære treats. Er nu gået i gang med den første og det er en fornøjelse endelig at have tid til at bruge en hel dag på at begrave sig i en bog. Det har jeg ikke praktiseret så meget her på det sidste. Efter endte bogkøb tog vi på en ny café længere nede ad gaden, mindst ligeså hyggeligt.

Hen omkring frokosttid fulgte jeg Petra ned til lufthavnsbussen. Besøget føltes utrolig kort men til gengæld var det fyldt med nye indtryk og livsglæde. Det var fedt. Senere tog jeg med Blue til the Heath, stedET, hvor hele Hampstead valfarter til, når der skal solbades og socialiseres. Vi blev der indtil aftensmadstid. I dag har jeg ikke lavet andet end at læse. I skjul for en intimiderende varme. Kun med en enkelt lille afstikker til Starbucks med Blue. Var lidt nysgerrig over hvad det er, ALLE går rundt med i hånden for tiden. Det er en Mocha Cookie Crumble Frappuccino. Og den er ok! (Det er iskaffe, der smager mere af chokolade end kaffe.)


Respons
Midt i det hele har jeg fået respons for vores videopræsentation i lortefilmfaget. Fik 10. To points fra at få 12, det har jeg lidt svært ved at tage seriøst, vores præsentation taget i betragtning. Selve indholdet var ret basalt og udfoldelsen var for mit vedkommende præget af så løse håndled og gestikulerende fagter, at det er helt utroligt. Men jeg klager på ingen måde, er glad for at han 'really enjoyed it', omend jeg ikke helt forstår det. Men okay, alle andre jeg har vist den til. (Dvs. Petra og Blue) og også nydt vores lille film. Måske af andre årsager. Meget muligt har de løse håndled og vilde fagter en betragtelig andel heri. Konklusionen bliver, at niveauet på Westminster er lavt, hvilket jeg har det fint med, så længe jeg kun skal være her på udveksling. Jeg ville være lidt mere bekymret, hvis Westminster skulle udgøre fundamentet for min uddannelse.

Porscha, Alice, Zoe, Johanne,

This was an excellent example of group cooperation and I really enjoyed watching your movie. It’s very apparent that you put in a huge amount of effort.  All four of you made some very sound and sensible comments throughout about Stakhanovism, the cult of personality and the many manifest absurdities which arise from it in this movie.  I might have given a little more emphasis to the ‘cold war’ aspects of it, such as the claim – slipped in at one point – that ‘business interests’ in the US were backing the Nazis.  I think it might have been better also, if Porscha’s section had come before Johanne’s.

The delivery from all four of you was good, so you should all feel confident enough next time to get rid of your notes and speak ‘off the cuff’.

Well done.

Jo tak!

Ren fryd

Sidste eksamen? DONE!
Er nu den glade indehaver af både bachelorgrad og sommerferie og det er skønt! Vejret er fantastisk og byen er der stadig. Den har tilsyneladende tilgivet, at jeg på det groveste har svigtet og forsømt den til fordel for støvet eksamenslæsning. Nu skal vi ud og blive gode venner igen. Mig og London. Med en ordentlig portion solskin er linien på smukkeste vis lagt, og allerede her, synes jeg, at det tegner lovende.

Det kan godt være, at foråret endnu engang blev en smule forsømt, men sommeren ligger lige om hjørnet.  Helt åbent og indbydende med løfter om lutter dejlige indtryk - jeg elsker det allerede! Jeg glæder mig usigeligt meget til atter at svælge mig i byen, der stadig er min et par uger endnu. Jeg glæder mig til Istanbul, baby! Og jeg glæder mig til at komme hjem. I er savnede!

Det afsluttede skoleår blev fejret ved en gedigen omgang shopping og bagefter mødtes jeg med Louise, Håkons søster. Vi fandt et spot i eftermiddagssolen på en fortovscafé, mens vi hvilede ømme fødder (jeg var ikke den eneste, der havde været på shopping!) og sugede Covent Garden til os med akustisk guitarspil fra en fyr, der spillede en spytklat fra os. Very lovely!

Bagefter stødte Håkons mor til, og vi tog på en fantastisk indisk restaurant, fik boblende iskold hvidvin, utallige små lækre retter med lidt af hvad der virkede som ALT. Sødt, surt, salt og stærkt, det var ufatteligt lækkert og utrolig hyggeligt med dejligt selskab. Jeg er fan! Min telefon løb tør for strøm, så I får ingen billeder. Men alle var lækre og London er flot, flot flot! Derudover fik jeg verdens fineste tillykke-med-overstået-eksamens-fødselsdagsgave. A Room with a View, PLUS:

Det kan nærmest ikke blive mere britisk. Jeg har allerede smagt på sagerne med Blue og de er lækre. Og kagedåsen er så FIN!

Sommerferien er skudt i gang på bedste vis og i aften kommer Petra! Uh, livet er skønt, skønt, skønt!

Eksamen er en bitch

Her sker stadig ikke en skid. Hvis man ser bort fra eksamen. Og det har jeg lidt en tendens til at gøre. (I den forbindelse vil jeg gerne takke Mads og Monopolet, Game of Thrones og DR NU) Men det er virkelig ikke særlig hensigtsmæssigt. Derudover er min hjerne gået i sommerferiemode, hvilket heller ikke er synderligt hensigtsmæssigt. Den skal ret ofte mindes om, at jeg skal læse. Og blive ved med det. Det er lidt her, problemet opstår. Lige nu er min koncentrationsevne ved at være ikkeeksisterende. Efter ca. 10 minutter er jeg i gang med at udføre første og bedste impuls. Uden skygge af rygrad. Åh gud.

Her er jeg imidlertid blevet lidt splittet. På den ene side messer jeg på repeat: Jeg er færdig om 3 dage. Og jeg GLÆDER MIG! På den anden side tænker jeg med tiltagende knugende magefornemmelse: Jamen. Jeg kan jo ikke nå at læse SÅ meget på tre dage. Hvor meget vil være tilstrækkeligt?

Men hvis jeg SKAL vælge side, bliver det nok lettelsen over, at jeg afslutter sidste eksamen om tre dage. Jeg er nået til stadiet, hvor jeg i desperation lader høje ambitioner gå fløjten og bare vil have hele massakren overstået. Så må det gå, som det gå vil.
(Dramaaaaa. Dum-dum-dum-duuuumm!)

For at give et indblik i hvor ynkeligt mit liv rent faktisk er, vil jeg her løfte sløret for min dag:
Jeg slår alarmen fra de to gange, den er sat til og sover lykkeligt videre. Vågner med et sæt og regner ud, hvor mange minutter jeg har inden morgenmaden på slaget 8.30 bliver pakket sammen. (Så så man mig i meget løse yogabukser og uglet morgenhår løbe ned til spisesalen. Mens jeg inderligt håber, at folk ikke rigtigt lægger mærke til, hvordan jeg ser ud.) Efter badning og et mere anstændigt tøjvalg pakker jeg tasken og sidder fem minutter efter på Starbucks, hvor jeg bliver indtil spisetid 17.30. Hvilket er ensbetydende med: tjekke facebook, blogs, viber, skype og googlemail-chatten. Læse-læse, GAME OF THRONES, læse-læse, aftensmad, GAME OF THRONES og så i seng med Mads og Monopolet i ørebøfferne.

Næste dag: Præcis det samme.
Eskapisme, skemalagte måltider og ik-sam-møn. I det mindste får jeg god kaffe imens. Hvilket er en trøst. (Hvis nogen skulle være i tvivl.)

Nogle mennesker lever med mantraet "Smerten er din ven. Du skal elske din smerte." (Karate, soldater og shit. Forestiller jeg mig.)
Jeg tror, jeg burde øve mig lidt mere i at messe "Eksamenslæsning er min ven. Jeg skal elske min eksamenslæsning."
Okay, who am I kidding, eksamen er en bitch og jeg gider ikke mere nu!

Jeg vil have mit liv og mit London tilbage. Nu! Jeg har allerede planlagt alt det, jeg skal efter eksamen. Mange gange. Længe.

Nyt hår og eksamen

Eksamenstiden er over os. Eller, den er i hvert fald over mig.
Har nu afsluttet tre ud af fire fag, og det kan mest af alt bedst beskrives som hæsblæsende.

Onsdag eftermiddag havde jeg min første eksamen. Jeg satte mig helt oppe foran og var meget taknemlig over selv at kunne bestemme, hvor jeg ville sidde. På den måde kunne jeg nemlig tydeligt se uret og slap samtidigt for at se på, hvor produktive mine medstuderende kunne tænkes at være. Vældig smart.

Selve eksaminationen var frygtelig gammeldags. Du må medbringe et par kuglepenne, highlightere, en vandflaske og noget mad. That's it. Så får du et opgavesæt og ét kladdehæfte. Jeg skrev uafbrudt i tre timer og var ør i både hånd og hoved, da jeg kom hjem ved sekstiden. Tog en hurtig tur i Starbucks og hentede kaffe to go. Det var lige inden lukketid og den søde starbucksmand havde god tid til at sludre, mens han lavede kaffen. Det var vældig hyggeligt, men til gengæld fik jeg en latte i stedet for den koffeinfrie chai tea, som jeg egentlig havde bestilt, men pynt, jeg kunne nok ikke have sovet alligevel. Drog hjem og fik mobiliseret den allersidste viljestyrke og gik i gang med at læse noter til eksamen næste dag. Klokken 14 var der spørgetime og sidste gode råd til et helt tredje fag og klokken 18-20.15 var jeg oppe til eksamen nummer to. Høj på koffein og nerver.

Jeg var så nervøs og spændt, at jeg helt glemte at være udmattet. Vil dog gerne sige undskyld til dem, jeg panikkede ud over. Undskyld. I må også gerne kime mig ned og panisk speedsnakke til mig, når I skal op.

 

Borgmestervalg. Havde alt for travlt til at tage en afstikker og tage nogle bedre billeder af flagene, der pryder gadebilledet. Men de er der og det er ret festligt.

 

Udmattelsen kom de følgende dage. Jeg var træt. Rigtig træt. Til gengæld er min eksamensperiode ikke ovre, så jeg går og prøver at komme op i gear igen. Det holder lidt hårdt, vil jeg sige. Første forsøg endte i et saligt afsnit af Mad Men. Jeg syntes, jeg havde fortjent noget ekstra godt, så det blev noget kaffe-chokolade-karamel-agtigt. Med hjerte. Og brevskrivning.

Gik en aftentur, hvor jeg så på flotte huse, pæne haver i hyggelige gader og fandt en rose på gaden. Som jeg tog med hjem og placerede i min vindueskarm. Med en foto-app er det jo ingen sag at tage billeder!

Det er ikke fordi jeg kedede mig, men jeg valgte også lige at fotografere min kalender, nu jeg var i gang. Så øeh.
Oplever I ellers noget spændende?

Glade tider med studiekammerater til grill-madklub i regnvejr. For selvfølgelig kan piger godt finde ud af at grille (efter at have ringet hjem til far og lige fået et par hurtige instruktioner). Mottoet var Alt vejr er grill-vejr! Så vidt jeg husker.

Ellers sker her ikke så meget. Jeg har genfundet en gammel begejstring for Mad Men og har fundet en kilde til uanede mængder af ren fornøjelse i Game of Thrones. Har set de første ti minutter fem gange nu. Det er nemlig dér, netforbindelsen går i kludder og billedet pænt fryser. Men det er en skidegod start. Den var nok bedst, den første gang. Men stadig. (Nu har jeg så fundet tricket med at streame afsnittet på Starbucks og så se det i ro og mag, når jeg kommer hjem.) Jeg har en lille stemme i hovedet, der hele tiden indvender: Men Johanne. Du skal jo ikke se Game of Thrones nu. Du skal jo læse op til din sidste eksamen. Og ja, det skal jeg. Så i dag var jeg på biblioteket. Turen derned var skøn. Solskin og forårsfornemmelser. Og biblioteket er lækkert.  Det er så dejligt, at et bibliotek endelig har forstået, hvor vigtigt det er med kvalitetsdesign og gode materialer. Min gamle elskede dansklærer i ottende klasse forstod det også. Han gav os lækre stilehæfter i lækkert, blankt, tykt papir i stedet for det billige, lysebrune kladdepapir, der både var ru og føltes virkelig tarveligt. Det var bare ikke særlig rart at skrive på, så det gjorde en verden til forskel. Tanken bag var, at vi nok tænkte bedst, hvis vi sad med lækre materialer i god kvalitet. Og så beordrede han os til at finde tegneseriebilleder, som vi smækkede op på væggen med en fotoprojektor. Så Steen og Stoffer,  Garfield og to andre klassikere, som jeg nu har glemt, blev vores faste følgesvende med skrig-pink, lilla, gul og grøn baggrund. Gad vide om de stadig er der, eller om de er blevet malet over. Det korte af det lange er, at det virkede. Vores klasseværelse var helt klart det fedeste, og jeg følte mig inspireret. Til sammenligning har det her biblioteket fede møbler, der leder tankerne hen på kontorene i Mad Men. Tænk røde gulvtæpper, bløde læderstole, funky farver og lækkert design. Og folk stod i kø for at blive lukket ind og sad der, til det lukkede. På en søndag.

Til gengæld blev jeg SÅ skuffet over bibliotekets ellers udmærkede lille café. Jeg tænkte, at jeg ville have godt af et energiboost og købte en blåbær-brumbær-smoothie. Når jeg laver smoothies derhjemme, blender jeg frossen frugt med en smule vand, mælk, juice, tranebærsaft, hyldeblomstsaft eller hvad jeg nu lige har i køleskabet, og så er den færdig. Så det troede jeg også, at alle andre gjorde. Men min smoothie så ikke skyggen af bær, og jeg ved det, for jeg så, hvordan manden åbnede en karton, hvor der stod blueberry-blackberry smoothie på, hældte det i en blender, puttede isterninger derned og tilsatte lidt vand. Blende-blende, færdig. Men. Hvor er blåbærrene? Hvor er brumbærne? Den smagte alt for stærkt af syntetisk saft. Æv. I stille protest drak jeg den ikke. (Og så kan de også lære det til en anden gang og tage det til efterretning. Når de tømmer skraldespanden.) Se hvordan saften ligger i bunden og de blendede isklumper er yderst. De skulle skamme sig.

Konklusionen må være, at eksamenstid er lig agurketid, og så bliver de små ting pludselig meget store.

Derudover er jeg blevet klippet. Det er ikke alle der ved det, men jeg er faktisk enormt pivset, når det gælder mit hår. Jeg kan ikke lide at få puttet stads i det, undgår gerne hårtørrere og jeg har aldrig ladet veninder klippe i det. Jeg vidste heller ikke helt, om jeg turde tage chancen med en helt ny frisør i London. Så det var først efter en gedigen anbefaling af friøren, at jeg hankede op i mig selv og besluttede, at det også var noget fis ikke at blive klippet, når det nu trængte så gevaldigt meget til det. Kan ikke helt huske, hvornår jeg sidst har været ved friøren, hvilket nok er et tegn på, at det er for længe siden. Så jeg gjorde det.

Men alle ved jo, at kraften sidder i håret. (Løb Samson, løb!) Derfor var det også taktisk dumt at lade lokkerne falde lige inden sidste eksamen. Har en uge til at lade det gro ud igen. (Gro hår, gro!) Som trøst var det skide billigt. Gav 9 pund for det. Det er 83 kr. Ifølge valutakurser.dk. Så det er jo ret okay! Salonen var faktisk pæn og tjekket nok. Og jeg vil give frisøren ros for at holde smalltalken på et absolut minimum. Han spurgte, om jeg ville have klippet det i etager. Det ville jeg ikke. Så spurgte han, hvor jeg kom fra. Jeg kommer fra Danmark. Og så fik jeg lov at sidde og stirre lettere fastfrosset på det sorte frisørslag. Turde ikke helt se de lange lokker dale ned på gulvet, det var alt for trist. Men hold op hvor var det befriende at slippe for at udrede, hvad jeg læser, hvor længe jeg har gjort det og hvad jeg kan bruge min uddannelse til - det vil jeg egentlig også gerne selv vide. Og om jeg har en kæreste, om hvad jeg skal i sommerferien og om jeg ikke glæder mig. Joeh.

Det tog friøren langt kortere tid at kappe mit hår af, end det tog ham at udrede det dengang lange filtrede hår. Jeg kom med en meget vag undskyldning om blæsevejr. Men mit hår er bare ikke særlig pænt, når det er friseret. Så det gør jeg faktisk kun, hvis det skal flettes og inden jeg skal i bad.

Jeg vil indrømme, at jeg ikke har det helt godt med at have givet ham lov til at tage, hvad han syntes var nødvendigt. Jeg savner mit hår og kan ikke lide, ikke at være meget langhåret. Til gengæld ser det ikke længere så slidt ud. Og det vokser ud igen. Det vokser ud igen. Det vokser ud igen. Hvor hurtigt vokser hår egentlig?? Jeg vil gerne have samme længde, som jeg havde før. Uden spalter.

Proof. Som det svagt antydes, vil begejstringen for ny længde ingen ende tage:

 Happy-happy

Stadig fluffy:

INGEN SPALTER (postive thinking, here)

Jeg regner stærkt med at mit hår kommer til at ligne det Anne Hathaway havde i The Devil Wears Prada. Helt af sig selv. Meget snart. Uden styling.

Nu kommer der nok til at gå et år igen, inden jeg atter tør vove mig ind i en frisørsalon. Stakkels frisør, han gjorde præcis, hvad han fik besked på. Og tog ikke engang overpris for det. Men alligevel hader jeg, når de spørger en, hvad man så synes om det? "Jeg kunne faktisk bedre lide det, som det var før, vil du sætte de 10 centimer på igen, tak?" Så selvfølgelige svarede jeg, det er rigtig pænt, mange tak. 

Ret skal dog være ret. Da jeg vågnede dagen efter, sluttede jeg lidt mere fred med det. Og her mange dage efter, er jeg faktisk blevet ret glad for det. Det krøller og ser sundt ud. Hurra.

Dagens OMFG:

Homemade Snickers Bar. Opskrift fundet på 'how Sweet it is':

 http://www.howsweeteats.com/2012/01/homemade-snickers-bars/

 Ultimate Chocolate Chip Cookie n' Oreo Fudge Brownie Bar.

Det er selvfølgelig amerikansk.

http://www.kevinandamanda.com/recipes/new-recipes/ultimate-chocolate-chip-cookie-n-oreo-fudge-brownie-bar.html

 

Tror at det årlige teselskab for damerne på 4. Maj kunne være en udmærket grund. (Herligt koncept, tag en fin damehat på, kom med din kage, smag alle de andres, stem på den bedste. Enormt hyggeligt.)

Opsummerende har jeg været til eksamen, drukket kaffe, skrevet to breve, fotograferet min kalender og en rose, været ved frisøren, fundet madblogs på nettet, været på på biblioteket, fået en rigtig dårlig smoothie, snart set den første sæson af Game of Thrones og skal til næste eksamen om en uge. (Tre dage.)