lørdag den 31. marts 2012

MAHNA MAHNA!

Her sidder jeg så. På mit værelse. En lørdag aften. Dog forskanset med vindruer (tænkte alligevel, at det var bedre end chokolade) men ikke uden en vis portion selvmedlidenhed. Kan oplyse om, at der ikke sker det helt store på Facebook og at det er to en halv time siden, at jeg sidst fik en mail. Har pt. skrevet 100 ud af 2.000 ord og har 27 siders noter. Og deadline på tirsdag. Folk er begyndt at se nervøse ud, når jeg nævner min deadline. Men de ved heller ikke, at jeg kun skal skrive fem sider. Har tvunget Stine til at sige, at det sagtens kan nås. Uden problemer. Åh. Tror måske alligevel jeg skal til at hjernevaske mig selv med mit yndlings-opgaveskrivningsnummer:

http://www.youtube.com/watch?v=3QCZ_bv9aLc

Det virker hver gang! På repeat.

Er jeg den eneste, der tænker FORSØMT FORÅR? Jeg ser virkelig frem til at få besøg af mine højskolepiger, når alt det her skolepjat er overstået! <3

Indtil da vil jeg gå i gang med linje nummer, ehm, 9. Det er sgu ligesom i de gode gamle dage på K4, hvor man - helt gratis! - på tavlen ude på gangen kunne følge med i, hvor langt jeg var nået med min eksamensopgave, hver gang jeg gik ud i køkkenet for lave mere kaffe. Det var ret tit. Det projekt holdte ret hurtigt op, da Andreas og Håkon spurgte, hvorfor jeg ikke bare tog mig sammen og fik skrevet min opgave. Havde ikke et skidegodt svar. Tror det her blogindlæg er min måde at spørge mig selv om, hvorfor jeg ikke bare begynder at skrive videre.

Glæder mig usandsynlig meget til at synge OG DET VAR ÉN! manaa-manana, OG DET VAR TO! ma-na-na-na. OG DET VAR TRE! (afleverede opgaver.) På tirsdag, altså.  Det går ikke at tage glæderne så meget på forskud. Men hør sangen alligevel.
http://www.youtube.com/watch?v=QTXyXuqfBLA

Derudover har jeg købt nye solbriller!





 Okay. Jeg går i gang nu. Lige nu. Og fortsætter indtil jeg er færdig. BUM!

torsdag den 29. marts 2012

Min underviser kan godt lide mig!

Jeg har fået min første aflevering tilbage!
Og det gik godt! Min søde, søde underviser (hende den entusiastiske, der endnu ikke er blevet ramt af kynismens klamme hånd) valgte at se stort på "awkward" sprogbrug - hurra! Gid de alle sammen var så forstående.


General Comments:
Johanne - a thougtful, intelligent essay that makes some insightful comments on the form of the poem and that relates form to theme very well. You demonstrate a solid understanding of Romantic ideologies and relate these ideologies to the poem in an insightful way.
You write, on the whole, very well and you are capable of expresses complex ideas. There are areas where your sentence structure is awkward, but I know that you are working in a second language. You are clearly a very talented student so I have no doubt at all that you will improve rapidly.
This is a fine piece of work that suggests a sophisticated level of understanding, that reads form sensitively and intelligently and that suggests you are a very talent student - very well done.

Og så gav hun mig 70 point.

Marking Scheme for Overseas Students

For an idea of the marking scheme in British universities see below:
70% and above, First Class
60 - 69% 2:1
50 - 59% 2:2
40-49% Third class
39% and below, Fail
Marks are released on Wednesday 28th March

Hæ! Vi er på første klasse, baby! Lidt endnu i hvert fald. Det er totalt Titanic inden skibet synker på jomfrurejsen. LorteFilmfaget er selvsagt isbjerget. Jeg har ingen problemer med at se mig selv som Rose.
Vind i håret i stævnen af et skib og passionerede følelser fulgt af stemningsfuld musik? Okay!

Anyway, efter undervisningen i dag tog min søde underviser mig til side og roste mig igen. (Noget med at have 'sophisticated close reading skills and a real talent for the subject') Man skulle tro, at man ville blive forlegen, men jeg labber det glad i mig. Selv da hun endnu en gang fangede mig i hall'en, da jeg var på vej hjem. Hun ville gerne uddybe, roste mig noget mere og spurgte ind til min videre akademiske færd. Nænnede ikke at fortælle om isbjerget og at det nok ikke kommer til at gå helt så godt med de andre opgaver. (Uh, den evige optimist. Men 'My heart will go on', og har desuden lovet mig selv ikke at klage over nogen karakter fået i London.) Men indtil vi ryger ned på tredje klasse, vil jeg feste på første lidt endnu. Hurra! (Indsæt selv billede af yderst selvtilfreds ung kvinde med meget store solbriller.)

http://www.youtube.com/watch?v=saalGKY7ifU

ISTANBUL, baby!

Oh yes, she did it!
To styks flybilletter er i hus: Jeg skal til Istanbul og besøge Stine i juni og jeg glææææder mig! Vi skal fare vild i de små gader, den store bazar, i HAMAM, købe krydderier, erhverve os endnu flere store flotte fade, forsvinde fra omverdenen i den Blå Moske, dukke op på overfladen igen med drinks på byens tage med udsyn til havet og byen,  synke sammen i bløde, bløde sofaer på gadehjørner, drikke æblete og spise krydret mad, tabe stort i backgammon, finde alle de gemte steder, der dukker op, når man har boet der et halvt år.  Men mest af alt skal jeg bare være sammen med STINE og endnu engang lade os  forføre af østens mystik. Jeg kan ikke vente, det bliver jo åndssvagt godt!


tirsdag den 27. marts 2012

Besøg af fire lækre ladies, honningdepot part 2

Torsdag
Store vaskedag. Alt det der ikke kunne tørretumbles blev hængt op -  festligt så det ud:

Fredag
Hot Town, Summer in the City 

Det er blevet sommer! Med 20 grader, utrolig meget sol og hele molevitten. It's getting dirty and pretty. Og jeg ELSKER det! Storbyen kommer virkelig til sin ret, når lyset varmer alle kroppe og man får lyst til at sidde på små fortovscafér, slænge sig i parker, spise is, købe jordbær, flashe sommertøj, tage solbriller på og lege storbysmart.

Fredag var også dagen, hvor Signe, Stine, Mette og Helle kom på besøg. Mine højt savnede studiefæller fra Århus. Vi fejrede gensynet med mange kager og lækre drikke i Soho. 

At tage billeder af folk, der tager billeder:

Mette fik varm belgisk chokolade. 
 Mette og Signe. De skønne, skønne piger.
Og så var de endda så søde at tage en påskegave fra Summerbird med! <3 <3 <3 Yndlingschokolade i det fineste porcelænsæg.
Lutter himmerigsmundfulde siger jeg jer!

Jeg fik chokoladekage og latte i en spand af en kop og var lykkelig. Nøj, det var godt!























Dejlige, glade Signe MED CHEESECAKE <3
Helle fik en med hindbær, den var også ret fantastisk. Stines var også ret nice. Generelt var der uhm'ness over hele linien. Okay, det her er madblær, jeg ved det godt. Men UUUHM altså! og MUMS!

.
Jeg har aldrig været i New York, men stedet sendte tankerne derhen. Blandet med noget fransk landstil.

Signe, Stine, Mette og Helle, Regent Street. Vi afsluttede fredag med rødvin, siddende udenfor på et gadehjørne i Covent Garden. What a wonderful life. En god start på et fantastisk besøg. 


Lørdag
Meeting up at Camden Town.

Bagefter sagde vi: "Kiss the Cook!" i Islington.

Signe og jeg kigger på øreringe. Billedet er taget med Helles fancy fotoapp, som jeg vist nok liiige skal have anskaffet mig. (Hvad hedder den?? Og er den gratis?)

Der blev kigget på smykker og tingeltangel.

Signe havde et ret godt øje til at skelne skidt fra kanel og gjorde fund ud i øreringe. 

Yes it is!
Mere vintage.


Frokost.
De burgere var seriøst gode!

Bagefter fremviste jeg stolt mit mondæne nabolag og vi beundrede Hampsteads gamle huse og flotte træer i fuldt flor. Sugede solens sommerstråler til os og tog en slapper.




Soaking up the sun <3


Kø til crepés. Så mange mennesker tager ikke fejl. 

Efter at have slået mave over pandekagerne og funderet over, hvordan vi skulle finde Bloomsbury (det område står ikke på kortet!) tog vi tuben:


I Bloomsbury var der kirsebærtræer i blomst:

Vi fandt ret smertefrit den fantastiske boghandel, der heldigvis havde åbent selvom det både var lørdag og sent.






Faldt over en anden boghandel med brugte bøger.
Inden vi tog videre til Soho, hvor vi endte på Banana Tree. Et coolt, coolt asiatisk sted, hvor vi fik lækker mad og drinks.

Bagefter tog vi på bar.
Vi sad på første sal og vupti kom en barmand op og åbnede en luge og ud kom vores øl! Det var godtnok smart!



Søndag
Vi startede finkulturelt ud ved London Eye, hvor vi tog på Hayward Gallery og så David Shrigleys udstilling.

Mega fed udstilling!


Bagefter gik vi på opdagelse i et ret fantastisk madmarked. Jeg fik en burger med økologisk, biodynamisk bøf og gorgenzola ost. Så vidt jeg husker? Der vil jeg gerne tilbage til, det var fandme godt!

Endnu et påskeæg.


Derefter tog vi på hardcore shopping, holdte cafépause - det er vigtigt! -  flere kager, måske knap så vigtigt, men lækkert og så fortsatte vi med at shoppe. Pigerne kom hjem med nogle ret fede scoops!

Til sidst slendrede vi til Soho, hvor vi fandt et lækkert italiensk sted, der serverede pizzaerne på én lang træplanke.
Forret: Bruschetta.

Vi var nogle der valgte fire gange ost som fyld. Det var ikke nogen dårlig beslutning! Og sådan sluttede et dejligt besøg. En komprimeret weekend med sol, mange lækre kager, shopping, cafébesøg, chilling, dejligt selskab, seriøs god mad og livsnydderi for alle pengene.


Mandag

... Joen er da et drengenavn?!
WTF?
Og så begik jeg den fatale fejl at erhverve mig to sæsoner Gossip Girl og en kæmpe bunke romantiske komedier. Det tog ca. 20 minutter at få herlighederne overført til min computer og nu har jeg uanede mængder meget let tilgængelig underholdning. Farvel arbejdsmoral.
Ups, ups, ups. Det er jo meningen, at jeg skal skrive essay til Lorte-Filmfaget. Rygrad ønskes? Anyone?