tirsdag den 17. januar 2012

Rundt i byen


Blev enig med mig selv om, at jeg hellere måtte få styret væk fra Oxford Cirkus, hvilket resulterede i China Town. Tror umiddelbart, at Londons China Town minder ret meget om alle andre byers China Towner, men uanset hvad var det en dejlig oplevelse at gå rundt i den asiatiske atmosfære, hvor der duftede af mad overalt.


Har fået anbefalet crispy peking duck in pancakes af Sanne, der har videregivet tips fra sin tid i London. De er fluks blevet placeret øverst på to do listen. Men selvom kilden er yderst pålidelig, har jeg tænkt mig at afprøve tippet. Måske op til flere gange. Bare for at være HELT sikker på, om de nu også ER to die for. 



Det kinesiske nytår er lige rundt om hjørnet. Mere præcist går det løs mandag d. 23. januar, hvor vi som bekendt går ind i dragens år, hvilket jeg tolker som et ret entydigt godt tegn, taget i betragtning at jeg selv er drage. Selvom jeg selvfølgelig ikke tror på alt det okkulte pjat, er det alligevel meget fedt at have et sejt stjernetegn. Og jeg citerer:
"Dragen er et af de stærkeste og heldigste dyr. Dragen er givende, intelligent og ved nøjagtig, hvad den vil og er fast besluttet på at opnå det. Drager har en naturlig charmerende personlighed og har ofte meget karisma. Drager er populære individer, selvom de undertiden anses for at være dumdristige og store i slaget. (hvad?!) Drager foretrækker krævende situationer frem for dagligdags rutiner og er helt klar over de forskellige regler, der findes, men er overbevidste om, at de er lavet for alle de andre. (Den vælger jeg også at overhøre.) Drager er født heldige, (den lader vi lige stå et øjeblik) og via denne egenskab opnår de ofte væsentlige materielle goder. Det er dog ikke penge, som er dette tegns hovedmotivation. Magt er, hvad drager stræber efter, og hvad de føler, de fortjener."

Overvejer lidt om jeg har valgt den rette uddannelse i forhold til mit kinesiske stjernetegn. Anyways, må indrømme, at jeg altid har været ret lettet over hverken at være rotte eller slange.

På Hyelm bor der en del kinesere, og jeg har fået en af dem til at love at indvi os i de kinesiske traditioner. Han er højst sandsynlig en mere pålidelig kilde end netspirit.dk. Så vi bliver en flok, der tager til China Town d. 23. og fejrer nytår. Glæder mig til nye kulturstrømninger.




Næste stop på min byvandring var et marked i Covent Carden




Alt hvad hjertet begærer af tingeltangel. Smykker, gamle bøger og ting i træ. You name it, they got it.


Har endnu ikke fået fish'n chips, men skal ud og spise italiensk med 6 tøser i morgen i Angel.  
Man går forbi en masse sidegader og vupti! En bro over vejen, synes den er vildt fed! Forestiller mig, at de går over på den anden side (via broen naturligvis) og lige får deres frokost eller kaffe på den anden side. Så fint!

Kom også forbi en butik på 4 etager med m&m's. Alle de glitrende farver gav æstetisk set et ret coolt indtryk. At vi også fik smagsprøver gav endnu flere pluspoints. 







VILDT mange m&m's!


Har også været i Hamleys, verdens største legetøjsbutik. Må indrømme, at jeg fandt de fire etager lidt mere fortryllende, da jeg var mindre, men det var stadig fedt.  Alle ekspedienterne er gakkede og står og demonstrerer legetøj, mens de danser, joker og synger med på musikken i butikken. Den mest ekstreme var ham her:




 Bløde og dejlige.


Besøget blev afsluttet under et kæmpe skilt med "Thank you for playing!"


Random shit






Er både uvidende om mærke og model, men synes virkelig den er fin! Også selvom den sikkert forurener af helvede til og ikke kan køre særlig stærkt. Indtil da kommer jeg omkring via tuben, hvor jeg forleden blev antastet af en japansk turist, der spurgte om vej. Blev vildt glad og forklarede storsmilende om den rigtige retning. Jeg ligner åbenbart en, der bor her. Hurra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar