I got a window with a view. Det er ikke prangende, men når mørket falder på, kan jeg se ud over byens tage. London bliver forvandlet til en masse bittesmå stjerner af lys. Jeg kan godt lide tanken om, at London er levende. Selv når jeg skal i seng. Der er lys, byen er der og ting sker. Også en tilfældig tirsdag aften. Og så er det pænt. Er virkelig glad for at bo på fjerde sal, og hvis jeg kunne, rykkede jeg også gerne op under kvisten. Kan enormt godt lide tagspær, så længe de kommer uden skrå vægge. Derudover har ugens kulturelle indslag været besøg på krigsmuseum:
Shaped by War
Har besøgt Imperial War Museum, og det museum var faktisk overraskende fedt. Men der skulle heller ikke så meget til, for jeg havde på forhånd meget lave forventninger. Det er ingen hemmelighed, at jeg dybest set er ligeglad med tanks, militærvåben og krigshistorie. Jeg har stadig ikke sluttet fred med tanken om, at vi lige pludselig var allierede med USA og aktivt uden folkeafstemning sendte soldater i krig. Der skal ikke gå alt for meget ræverøv politik i den, men det er altså stadigvæk ikke i orden. Der må være andre veje frem, og jeg vil have lov til at stemme nej. Generelt set synes jeg, at der skal være mange flere folkeafstemninger. Men tilbage til museet, der udmærker sig ved, at man både kan få sin lyst inden for diverse krigskøretøjer, våben og flyvere dækket. (Kender ikke slanget, mit ordforråd stopper ved tanks.) MEN, museet kører også med en fotoudstilling, og det var dén vi så. Se det er jo noget ganske andet. Særudstillingen hed Shaped by War og er skudt af fotografen Don McCullen, der dækkede brændpunkter for forskellige aviser i USA og England. Der stiller en masse spørgsmål omkring hvordan museer bruger objekter, hvilken slags de indsamler og hvordan disse bruges til at fortælle historier. Om Imperial War Museum formidler millitærhistorie eller social historie. Uanset hvad er dette museum centreret omkring krig, lidelse og konflikter. Heavy stuff, der henleder opmærksomheden på magt og etik. Hvad er vores rolle i verdens uretfærdigheder? Hvad er fotografens? Hvem er bag kameraet og hvorfor har han taget billedet? Har vi et ansvar? (Og hvem er "vi"). Åh ja. Kunne nok godt blive ved. Er ikke helt sikker på, at det ville være en god idé.
Jeg hørte engang en eller anden klog kvinde (eller mand eller teoretiker) sige, at hvis man ikke ved meget om kunst, er fotografier et godt sted at starte. Det er lettere at relatere til. Jeg ved ikke om det er fordi jeg mangler kunstskills - Kunstgenet sprang ligesom fra min mor til min søster og efterlod mig krusedulle-blomstertegnende, det udviklede sig ligesom aldrig rigtigt videre. Anyway, jeg kan godt lide fotokunst. Og jeg kunne specielt godt lide denne her. Overvejer at skrive min kunstanalyse om McCullen og køre det hele over på noget Postmemory. Åh de glade dage med Emneprojekt, still going strong.
Shaped by War
Har besøgt Imperial War Museum, og det museum var faktisk overraskende fedt. Men der skulle heller ikke så meget til, for jeg havde på forhånd meget lave forventninger. Det er ingen hemmelighed, at jeg dybest set er ligeglad med tanks, militærvåben og krigshistorie. Jeg har stadig ikke sluttet fred med tanken om, at vi lige pludselig var allierede med USA og aktivt uden folkeafstemning sendte soldater i krig. Der skal ikke gå alt for meget ræverøv politik i den, men det er altså stadigvæk ikke i orden. Der må være andre veje frem, og jeg vil have lov til at stemme nej. Generelt set synes jeg, at der skal være mange flere folkeafstemninger. Men tilbage til museet, der udmærker sig ved, at man både kan få sin lyst inden for diverse krigskøretøjer, våben og flyvere dækket. (Kender ikke slanget, mit ordforråd stopper ved tanks.) MEN, museet kører også med en fotoudstilling, og det var dén vi så. Se det er jo noget ganske andet. Særudstillingen hed Shaped by War og er skudt af fotografen Don McCullen, der dækkede brændpunkter for forskellige aviser i USA og England. Der stiller en masse spørgsmål omkring hvordan museer bruger objekter, hvilken slags de indsamler og hvordan disse bruges til at fortælle historier. Om Imperial War Museum formidler millitærhistorie eller social historie. Uanset hvad er dette museum centreret omkring krig, lidelse og konflikter. Heavy stuff, der henleder opmærksomheden på magt og etik. Hvad er vores rolle i verdens uretfærdigheder? Hvad er fotografens? Hvem er bag kameraet og hvorfor har han taget billedet? Har vi et ansvar? (Og hvem er "vi"). Åh ja. Kunne nok godt blive ved. Er ikke helt sikker på, at det ville være en god idé.
Jeg hørte engang en eller anden klog kvinde (eller mand eller teoretiker) sige, at hvis man ikke ved meget om kunst, er fotografier et godt sted at starte. Det er lettere at relatere til. Jeg ved ikke om det er fordi jeg mangler kunstskills - Kunstgenet sprang ligesom fra min mor til min søster og efterlod mig krusedulle-blomstertegnende, det udviklede sig ligesom aldrig rigtigt videre. Anyway, jeg kan godt lide fotokunst. Og jeg kunne specielt godt lide denne her. Overvejer at skrive min kunstanalyse om McCullen og køre det hele over på noget Postmemory. Åh de glade dage med Emneprojekt, still going strong.
 |
| De famøse tanks og flyvere. |
London: fup og fakta
- Det regner altid i England. Fup. I hvert fald ikke i London. Vejret har været dejligt mildt uden særlig meget nedbør, pt.15 grader.
- Tuben er forsinket. Fup. Ingen beklagelser på den front. (De skulle prøve et par måneder med DSB.) Til gengæld er den ofte spærret af planlagt restaureringer i weekenderne. Og så lukker den klokken 24 og har ingen skraldespande. Hvad skal man gøre af æbleskrog og snotpapir?! Sidstnævnte er heldigvis ikke længere aktuelt, men alligevel.
- Det engelske køkken er elendigt. Fata. Med mindre man er vild med pomfritter, hvis det er tilfældet skal man nok gå glad og tilfreds i seng. Hver aften.
- De drikker afternoon tea og spiser scones. Ikke rigtig dem jeg har snakket med. Men Andrea og jeg har været på konditori, og det føltes alligevel meget britisk.
- De er høflige. Både og. Nogen er, andre er ikke, det er præcis ligesom i alle andre lande.
- Skolesystemet er stift og burekratisk. Fakta. Det er i hvert fald ufleksibelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar