National Gallery
I onsdags besøgte jeg National Gallery. Umiddelbart adskiller museet sig ikke meget fra Londons øvrige gallerier. Man træder ind og bliver øjeblikkeligt omgivet af lækker elegance. Overalt. Hvert rum gemmer på nye arkitektoniske udfoldelser, lofter er dekorerede, vægge malet i dybe farver og flere af gulvene er kunstværker i sig selv. Rummene er så storslåede, at man som individ bliver lille bitte og på magisk vis suges ind i kunstens uendelige verden. Men noget var alligevel anderledes. Bedre. Jeg kan ikke rigtigt definere det specifikke udslag, men kunsten sagde mig mere. Jeg følte mig mere fængslet, mere som en del af billedet. Jeg så Van Goghs solsikker. Jeg har set kopier før, men det var først nu, at jeg rigtigt lagde mærke til, at de er malet i lag og fremstår som rigtige blomster. Må indrømme, at jeg før har fundet maleriet en kende kedeligt, men kan se what the fuss is about. Hermed givet videre: Van Gogh er ok!
Det maleri jeg bedst kunne lide var The Rokeby Venus af Velázquez. Feminine bløde linjer der viser en nøgen kvinde malet bagfra, der ligger i en seng og ser sig i spejlet. Har besluttet at skrive mit første essay i Art and Society om dét billede. (så ved i det...)
Uden for National Gallery var der høj solskin.
Status so far
Nu har jeg så (næsten) været her i en måned, og hvordan går det så? I det store og hele går det godt. Jeg er nu i stand til at følge strømmen af travle londoner i tuben uden at stoppe op og tjekke linje og retning, men kender vejen og ved hvor og hvornår jeg skal skifte og ved når jeg skal dreje til højre uden at læse skiltene. Jeg har lært at putte mit oystercard (det lille plastickort man skal scanne ved ud- og indgange i undergrund og bus) yderst i pungen og bare scanne hele pungen ind og ud. Det er nemlig kun turister, der står og fumler med at finde det frem. Jeg har lært, at når man tager tuben i myldretiden, skal man stige på så langt mod højre som muligt. Der er der langt bedre chancer for at få en siddeplads.
Jeg føler mig stadig lidt utilpas over at blive spurgt: How are you? I starten fortalte jeg om min dag. Nu kører jeg med et standardsvar. - Enten har jeg det godt eller er træt.
Overfladisk (relativt ubegrundet) bedømmelse af uddannelsesniveauet:
Litteraturdelen er på et meget lavt niveau. Pointerne er ret banale og letforståelige, så på den front er vi ret godt med i Århus. Men. (For der er et men.) Jeg har alligevel nok at se til. Problemet er, at mine sprogkundskaber ikke helt afspejler mine analytiske pointer, så alt i alt går det hele meget fint op. Grunden til at jeg trods alt godt kan lide Romantic Writings er, at min underviser virkelig, virkelig, virkelig holder af de romantiske gutter. Den måde hun taler om Wordsworth på er helt utrolig. Han ÆNDREDE virkelig verden gennem sine lyrical ballads. (Det er gennem en nyfortolkning af genrebegrebet, forstås.) Men verden er af lave. Poesi ændrer ikke det helt store i dag. Men déngang, DA rykkede det. Ifølge min entusiastiske underviser.
At få indskudt en potion uforfalsket litteraturglæde hver torsdag fra 15-17 er forfriskende. Jeg er nok blevet for kynisk.
Ting der er gået i stykker
Min håndtaske. (Bærer alle ejendele rundt i et gammelt nusset net fra h&m, der engang var coolt og hvidt, nu har undergrunden sat sit aftryk.) Min nøglering. (Den fine, bløde pelsbold ligger nu i en skuffe og venter på, at far kan trylle med sekund-limen, når jeg kommer hjem.) Min pung. (Sætter igen min lid til far. Denne gang er det selve låsen.) Mine vanter. (Tabt i toilettet i Camden Town. Lidt ærgeligt, havde fået dem af Håkon og man kunne skrive på sin telefon med dem på, det var skide smart.)
Min nye yndlingsbutik
Den indeholder tøj, bøger, kunst og har en fed indretning. Og en bagvæg bestående af over 35 forskellige levende planter.
What not to love?
Og så sælger de pensum!
Butikken hedder Anthropologie og ligger på Regent Street. Anbefaling hermed givet videre.
Tilfældigt butiksvindue.
Har set lyset i Selfridge, et meget pænt, meget fint stormagasin.
Ledte forgæves efter sandwich fra Daylesford Organic. Men det gjorde ikke så meget, for nøj hvor var det flot, bare at se på alle boliginstallationerne. Lidt ligesom IKEA, bare federe design og dyre priser.
Gulvet:
Der ledte ind til en bibliotekshule, fyldt med bøger og lækre sofaer til en stille slapper. Bøger er blevet moderne i fancy butikker!
Jeg kan se det for mig. Med en pæn standerlampe, et lille bord, det fine lyserøde uldtæppe jeg fik i julegave, god kaffe og en ligeså god bog. Åh ja.
Min seng på Hyelm er mildest talt, hvad Lonely Planet ville kategorisere som ON A BUDGET. Drømmer om bløde lejer med masser af puder i lækre sengevår.
I onsdags besøgte jeg National Gallery. Umiddelbart adskiller museet sig ikke meget fra Londons øvrige gallerier. Man træder ind og bliver øjeblikkeligt omgivet af lækker elegance. Overalt. Hvert rum gemmer på nye arkitektoniske udfoldelser, lofter er dekorerede, vægge malet i dybe farver og flere af gulvene er kunstværker i sig selv. Rummene er så storslåede, at man som individ bliver lille bitte og på magisk vis suges ind i kunstens uendelige verden. Men noget var alligevel anderledes. Bedre. Jeg kan ikke rigtigt definere det specifikke udslag, men kunsten sagde mig mere. Jeg følte mig mere fængslet, mere som en del af billedet. Jeg så Van Goghs solsikker. Jeg har set kopier før, men det var først nu, at jeg rigtigt lagde mærke til, at de er malet i lag og fremstår som rigtige blomster. Må indrømme, at jeg før har fundet maleriet en kende kedeligt, men kan se what the fuss is about. Hermed givet videre: Van Gogh er ok!
Det maleri jeg bedst kunne lide var The Rokeby Venus af Velázquez. Feminine bløde linjer der viser en nøgen kvinde malet bagfra, der ligger i en seng og ser sig i spejlet. Har besluttet at skrive mit første essay i Art and Society om dét billede. (så ved i det...)
Uden for National Gallery var der høj solskin.
Status so far
Nu har jeg så (næsten) været her i en måned, og hvordan går det så? I det store og hele går det godt. Jeg er nu i stand til at følge strømmen af travle londoner i tuben uden at stoppe op og tjekke linje og retning, men kender vejen og ved hvor og hvornår jeg skal skifte og ved når jeg skal dreje til højre uden at læse skiltene. Jeg har lært at putte mit oystercard (det lille plastickort man skal scanne ved ud- og indgange i undergrund og bus) yderst i pungen og bare scanne hele pungen ind og ud. Det er nemlig kun turister, der står og fumler med at finde det frem. Jeg har lært, at når man tager tuben i myldretiden, skal man stige på så langt mod højre som muligt. Der er der langt bedre chancer for at få en siddeplads.
Jeg føler mig stadig lidt utilpas over at blive spurgt: How are you? I starten fortalte jeg om min dag. Nu kører jeg med et standardsvar. - Enten har jeg det godt eller er træt.
Overfladisk (relativt ubegrundet) bedømmelse af uddannelsesniveauet:
Litteraturdelen er på et meget lavt niveau. Pointerne er ret banale og letforståelige, så på den front er vi ret godt med i Århus. Men. (For der er et men.) Jeg har alligevel nok at se til. Problemet er, at mine sprogkundskaber ikke helt afspejler mine analytiske pointer, så alt i alt går det hele meget fint op. Grunden til at jeg trods alt godt kan lide Romantic Writings er, at min underviser virkelig, virkelig, virkelig holder af de romantiske gutter. Den måde hun taler om Wordsworth på er helt utrolig. Han ÆNDREDE virkelig verden gennem sine lyrical ballads. (Det er gennem en nyfortolkning af genrebegrebet, forstås.) Men verden er af lave. Poesi ændrer ikke det helt store i dag. Men déngang, DA rykkede det. Ifølge min entusiastiske underviser.
At få indskudt en potion uforfalsket litteraturglæde hver torsdag fra 15-17 er forfriskende. Jeg er nok blevet for kynisk.
Ting der er gået i stykker
Min håndtaske. (Bærer alle ejendele rundt i et gammelt nusset net fra h&m, der engang var coolt og hvidt, nu har undergrunden sat sit aftryk.) Min nøglering. (Den fine, bløde pelsbold ligger nu i en skuffe og venter på, at far kan trylle med sekund-limen, når jeg kommer hjem.) Min pung. (Sætter igen min lid til far. Denne gang er det selve låsen.) Mine vanter. (Tabt i toilettet i Camden Town. Lidt ærgeligt, havde fået dem af Håkon og man kunne skrive på sin telefon med dem på, det var skide smart.)
Min nye yndlingsbutik
Den indeholder tøj, bøger, kunst og har en fed indretning. Og en bagvæg bestående af over 35 forskellige levende planter.
Har set lyset i Selfridge, et meget pænt, meget fint stormagasin.
Ledte forgæves efter sandwich fra Daylesford Organic. Men det gjorde ikke så meget, for nøj hvor var det flot, bare at se på alle boliginstallationerne. Lidt ligesom IKEA, bare federe design og dyre priser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar