På fornemt fransk visit

Har brugt dagen på et fantastisk galleri. Det er en privat kunstsamling kaldet The Wallace Collection og er indrettet i et hus, der fik mit romantiske hjerte til at briste. Væggene var beklædte med silketapeter, de overdådige gardiner var holdt i samme nuancer og gik fra loft til gulv i tykke silkelag. Lysekronerne var tindrende og brokadestolene har stået i Marie Antoinettes påklædningsværelse. Jeg drømmer om et soveværelse indrettet i samme stil, åh hvor var det overdådigt smukt. Hvert rum havde sin egen farve, der var dyb lilla, varm tyrkis, bolchestribet rød og pink og flere blå nuancer. Vivienne Westwood (designer) besøger stedet, når hun skal hente inspiration til sine kreationer. Jeg forstår hende.
Jeg tror også, at min seje, ældre kvindelige hjælpeprofessor forstod mig. "You are romantic, aren't you?" Åh jo.

Jeg elsker det fag. Vi læser ikke rigtigt til timerne men får en times introduktion af vores professor (homoseksuel med en fantastisk britisk accent, selvom han er fra Australien) og så tager vi ud og kigger på kunst. Når man sidder og river sig selv i håret over dumme opgaver, er det rart at kunne lune sig med ros fra undervisningen. Min kunstprofessoren fremhævede mine pointer og spurgte, om jeg læste psykologi. Da jeg krøb til korset og vedkendte mig en litteraturhistorisk baggrund, foreslog han, at jeg skulle vælge en feministisk vinkel og skrive en PhD. Jeg ved ikke hvorfor, jeg altid ender med at dreje alting i den retning. Jeg tror bare, at jeg altid har haft lettest ved at relatere til kvindelige tilgangsvinkler. Jeg VED godt, at det er ulideligt at høre på så meget selvhævdelse i længden. Undskyld.

 Nå ja, og så var der rustninger i kælderen. ....

Galleriets café.

 Købte fire postkort af nogle af de billeder, jeg bedst kunne lide:

The Swing - Jean-Honoré Fragonard

Det billede er imponerende og skal ses i virkeligheden!
Det skal det nedenunder egentlig også. Jeg vil dog være fint tilfreds med at kigge på dem over et skrivebord og mindes London baby og tidligere tiders overdådigheder.

Mademoiselle de Camargo dancing - Nicolas Lanceret

Frankrigs mest indflydelsesrige dame i 1759. Var elskerinde til kongen, ville man noget, skulle man igennem Madame. Blev portrætteret som 50årig men ligner til forveksling en på 25. A strong independent woman. Kunstprofessoren fik lige hele semestret afrundet med at sige, at det hele dybest set handler om sex. Tip givet videre.

Madame de Pompadour - Francois Boucher

Portrait of a Lady - Jean-Baptiste Greuze

Så drømmende og fin. Jeg kan ret godt lide det billede.

Oh, og så fik min kunstanalyse tilbage.

Mark: 71 point

RESEARCH AND CHOICE OF CRITICAL TEXT = A

CRITICAL ANALYSIS OF THE TEXT = A

REFLECTIONS UPON THE TEXT AND RELATIONSHIP TO ARTWORK = A

REFLECTIONS UPON ARTWORK = A

OVERALL REFLECTIONS = A

Comment:

You need to acknowledge the gap between the dates of Rokeby Venus and then De Beauvoir. Different eras! Your use of the term postmemory is interesting in relation to McCullen. ”I think McCullen want to express that blood.” Good use made of your leterary theory. To improve: also read visual theory!

Det lykkedes mig at få indflettet både Simone de Beauvoir, kæde krigsfotografier sammen med Postmemory og tale om et spejl på Tate Modern i forlængelse af Hamlet (the play in the play).  Så utrolig underlige kombinationer. Men ligemeget -  Vi er tilbage på første klasse, baby!

Jeg har på fornemmelsen, at det siger mere om niveauet på Westminster, end det siger om mig. Men jeg er ligeglad, hurra!

Om en time tager jeg i biografen med Blue, også hurra for roomie-quality-time.

God påske!