FULHAM FC vs WIGAN ATHLETIC FC

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle se min første fodboldkamp! Live! Med tre billetter i hus var vi topparate og godt spændte på at opleve, hvorfor så mange mennesker lørdag efter lørdag drager afsted for at se fodbold.

Desværre var der sket en lille fejl i planlægningen. Minor detail. Et lille forkert klik, og en eftermiddagsafgang blev erstattet med et tidligt morgenfly, hvilket ikke kunne ændres. Ryan Air er ikke så fleksible på den front. Resultatet var, at mor og far alligevel ikke kunne se kampen. Møg ærgeligt. I stedet donerede de billetterne til Tanja og hendes veninde, der var på besøg.

I tuben blev jeg efterhånden klar over, at jeg var på rette vej. Masser af folk var i fodboldtrøjer og -halstørklæder. Det var egentlig meget betryggende.

For at komme ud på stadion skulle man igennem en ret fin park, det kunne vi godt lide! Noget så hyggeligt. Da vi ankom, følte vi os lidt fortabte igen. Alle vidste tilsyneladende, hvor de skulle hen, og vi var ikke sådan helt sikre. Men der var fyldt med security, politi og ansatte, der var noget af det sødeste og mest behjælpsomme. De viste os hurtigt op til den rigtige opgang, hvor vi straks styrede mod bagvæggen. Men vi havde åbenbart skide gode billetter og skulle ned og sidde ret tæt på grønsværen. Fantastisk! Og så gik det hele i gang. Det var, så vidt vi forstod, Fulhams sidste kamp på hjemmebane. Vi spottede 5 tomme stole. 26.000 billetter var solgte og stadion erklæret udsolgt.

Eftermiddagen var præget af god stemning, folk i fantrøjer, der var kommet for at hygge sig og lave noget sammen. Der var utrolig nuttede små børn med både kasketter, trøjer, halstørklæder og kæmpe paphænder i Fulhams farver. Paphænderne kan både bruges til at vende tomlen nedad, opad eller overbærende ryste med pegefingeren. Nyttigt! Helt grønne på området sad vi nysgerrigt og fulgte med i alting, og jeg må indrømme, at det faktisk var hyggeligt. (Jeg gider dog stadig ikke ikke se det i fjernsynet. Med mindre det er på en sportsbar med øl og hepning, så gider jeg nok godt, hvis det er.)

j

Vi var havnet ret tæt på det mest entusiastiske og vedholdende heppekor, jeg nogensinde har mødt. Og jeg har endda været to år på efterskole, hvor der virkelig blev heppet igennem. Til alt.

Det tog os et par sange at finde ud af, hvilket hold, der var genstand for den standhaftige support. Den sang, der blev ved med at gå igen var: "And then I saw her face *bam-bam-bam-bam!* now IIIII'm a believer! Not a trace *bam-bam-bam-bam!* Of doubt in my mind." Og så kom den bedste del. "I'm in love : UUUUUH-UHHH (sunget med fuld kraft af voksne mænd i falset - love it!) I'm a believer, I couldn't leave her if I tried. *bam-bam-bam-bam!*" Det var sgu fedt! Og selvom de heppede på det modsatte hold (vi fandt ud af, at de ret kraftigt holdte med Wigan) var der flest Fulhamfans, der sad tættest omkring os.

Det absolut fedeste var, når der var målforsøg og hele stadion samtidigt rejste sig i et kollektivt sus. Wigan startede med at score (kæmpe jubel fra supporterne, der på intet tidspunkt stoppede deres hyldende tilhørssange, primært I'm a believer) men da så Fulham endelig scorede, kunne man tydeligt mærke lettelsen og glæden, da vi sammen med resten stod og klappede. Folk omkring os var ikke så langt fremme i skoene med slagsange, til gengæld blev der flittigt stampet med fødderne, når det blev spændende. Når stampningen kommer fra fire langsider af, lyder det ret imponerende.

Sorte faretruende skyer i horisonten, der heldigvis pænt drev videre uden regn.

 Hjørnespark. Læg mærke til bolden! (Sjovt nok.)

FULHAM FOOTBALL CLUB

Panda-maskotten. Det passer snedigt nok med, at Fulham spiller i hvid på hjemmebane og i sort på udebane.

I halvegen kom der børnespillere på banen. Tror formålet var motivation. Må indrømme, at vi nok var lidt skuffede over, at der ikke var nogen cheerleaders.

Der blev fulgt med!

 

Forsøgte at fange de mest støttende fans, der stod med armene i vejret. Det lykkedes ikke så godt. Men de var der, og det var fedt. Er ret glad for at have oplevet en kamp i London, kan godt se, hvorfor det er fedt at se det live, det var mega hyggeligt! Tak til far for at bringe nogle maskuline tiltag ind i kampen, det er fedt nok at få med også. Kan muligvis godt lokkes med til en anden kamp i fremtiden.