Jeg har for eksempel hørt helt utrolig meget Mads og Monopolet. Det
gør ikke spor, at indslagene efterhånden ikke er helt nye længere, det
er stadig prima underholdning. For tiden er jeg uhyre begejstret for at blive lullet i søvn af Mads Steffensens melodiske røst. Og selvom jeg ikke bryder mig særlig meget
om Søren Fauli - Han virker så affekteret på en forsmået og uklædelig
måde, er de andre seje.
Derudover har jeg været oppe i receptionen og kigget efter post. (Der var ikke kommet noget.)
Og siddet på en bænk under det smukkeste japanske kirsebærtræ i blomst og talt længe i telefon med en hemmelig elsker. (Okay, det var Håkon.) Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at her fandeme er over 20 grader varmt og høj solskin, hvem skulle nu have troet det? Og så har jeg også været i Tesco og hentet lækre forsyninger. Hvad ER forskellen på mandariner og klementiner egentlig??? Og hvorfor tror man, at sprøjtemidler glider af frugten, hvis bare man skyller det under vandhanen? Købte også vindruer og tyggegummi. ...
Derudover har jeg siddet i over 4 en halv time og set to gamle propagandafilm i et mørkt klasselokale. Kun mig og den franske pige fra min læsegruppe. Begge lige frustrerede over skrattende lydkvalitet i kombination med ekstrem hurtig tale. Man skal spidse ører! Men. Det var faktisk ikke helt så slemt som frygtet, selvom det stadig var, well, ikke-så-rart. Jeg blev ret hurtig utrolig træt af at se på overkække amerikanske soldater, der udbreder sig om demokrati og frihed. Og jeg blev ligeså træt efter en god omgang tysk propaganda. Specielt fordi den kom lige bagefter. Vi nåede akkurat på toilettet og ned på stamcaféen og hente coffee to go og så i gang igen. BUT WE DID IT! Og det er jo hovedsagen. Min underviser var som altid kort for hovedet, han kom, han tog filmen og sagde: Ses til eksamen! - Can't wait.
Har brugt hele dage på Starbucks sammen med Blue, der sidder med rynkede bryn over hendes spørgeskema til BA-projekt og statistisk meningsløshed. Da jeg for anden gang var oppe for at bestille mere kaffe, spurgte den søde mand bag disken, om jeg skulle have cappuccino. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. For det skulle jeg, og det har jeg efterhånden skullet de sidste mange gange, jeg har bestilt noget. Er det et tegn på, at jeg har været der alt for meget???
Er kommet frem til en erkendelse, at folk (Blue) har det værre end mig.
Er også kommet frem til, at det på en måde er misbrug af blog at bruge indlægsplads på lettere intetsigende eksamensfrustrationer. Det der med at eksamenslide i stilhed arbejder jeg på, når jeg rejser hjem.
Nu kan man enten glæde sig over, at man selv er ret godt med på, hvad end man nu skal have lavet, eller også kan man trøste sig ved, at vi er flere i samme ynkelige båd. Heja-heja, you GO girl og alt det der.
Status i liv:
- 5 afleveringer afleveret: 0 to go
- 1 videopræsentation med møje og besvær uploaded på rette sted: 0 to go, Yay!
- 3 eksaminer: 0 down og ikke specielt meget motivation.
- 1 kæreste som jeg savner helt vildt meget og bare gerne vil hjem til nu.
- 1,5 time til spisetid.
Vil stadig gerne klare det godt og alt det der, det kniber bare gevaldigt med læsegejsten. London er derude, der er stadig masser af museer, jeg ikke har set, der er områder jeg på ingen måde har vandret nok rundt i, der er kommet nyt tøj i butikkerne og der er helt nye butikker, der også skal tjekkes ud, og alt imens sidder jeg her og skal lære ting udenad, så jeg kan nedkradse dem på tid, det er jo åndssvagt. Har virkelig ikke meget tilovers for sådan en eksamensform. Og det er ikke kun fordi, jeg aldrig har opøvet min hjerne ud i diverse husketeknikker. Sådanne eksamensformer er udemærket til jura og medicin og fag, hvor man gerne skal kunne teori på stående fod. Men jeg går ud fra, at jeg engang (ikke bliver arbejdsløs) men derimod får et job, hvor jeg selv skal tænke og finde nye sammenhænge og arbejde ud fra kilder og bøger. Selvfølgelig skal jeg have en grundviden, men at blive testet i, hvad jeg under tidspres kan huske, huer mig ikke. Blev der sagt. (Skifter muligvis fuldstændig mening, hvis det går godt til eksamen.) Til gengæld sidder stoffet nok godt fast, hvis man formår at lære det udenad. Trods alt.
4. Maj
På vores lille værelse er det ikke tilladt at tænde stearinlys. I stedet lånte jeg Blue's sengelampe og markerede derved alligevel Danmarks befrielse.
Der er noget smukt over frihedsbudskabet. Kæmp for alt hvad du har kært. Dø om så det gælder. Den aften sendte jeg mange længselsfulde tanker hjem til 4. Maj Kollegiet, ville ønske jeg kunne deltage i festEN, der helt bogstavligt talt er årets fest, der allerede starter fra morgenstunden med fælles morgenmad, flaghejsning, rustne morgensangstemmer, hyggeaktiviteter op ad eftermiddagen, gerne rundbold eller små lege og konkurrencer. Om aftenen dresser folk op, et helt kollegium med smukke, glade mennesker. Høje hæle og flotte kjoler. Der er taler og legatuddelinger, dans, lir og fest.
Jeg var forresten så heldig at få tildelt halvdelen af Inger Christensens Mindelegat, kendt og elsket som rejselaget, så det er jo fantastisk! 5.000 kr. ned i lommen til mig, hurra! Det er skide skønt!
Søndagsseriøsitet
Brugte det meste af min søndag sammen med Blue på et lokalt bibliotek. Vi sad fordybet i hver vores eksamensforberedelse og det var faktisk en meget hyggelig oplevelse. Til gengæld har vi intet liv. Men i det mindste er vi to om det, hvilket er en sølle trøst. Jeg fik nedlagt både Blake og Wordsworth - my men. Eller, det er i hvert fald de to, jeg har valgt at skrive om i den frie essay-del. Romantikken er en utrolig let periode, der er dejlig logisk at forstå. Problemet bliver at huske alle de små gyldne indspark. Hvis bare jeg måtte tage mine noter med mig, ville der slet ikke være nogen køer på isen. Ak.
Biblioteket havde faktisk nogle ret fede møbler og en dejlig atmosfære. Vi aftalte at troppe op igen næste dag, men da havde det desværre lukket. Bank holiday. Har ingen anelse om hvorfor.
På vejen hjem havde jeg den ramponerede telefon fremme og tog en masse snapshots:
Hvorfor afskrive hippiernes frie kærlighed? Bonusinfo: I 60'erne var Blake et kæmpe ikon grundet hans holdninger til fri sex og åbne ægteskaber. Derudover var hans digte meget samfundskritiske, specielt i henhold til voksengørelse af børn, hvilket jo kan sættes i klar relation til den sorte skole. Let the children play! Der er også klare relationer til Rousseau og en masse modsætninger mellem natur og kultur. Er det ikke fantastisk?
Det er storslået, dystert og meget engelsk!
To huse derfra var lyset noget anderledes og udtrykket mere let. Så fint, så fint.
Mig og mine elskede sko.
Stille sidegade. Det minder mig om Holland.
Jeg elsker alle de tilfældige vejkilte, der dukker op rundt omkring i gadebilledet.
Fitzjohn's Avenue, NW3 (6PA) Det er her, jeg bor!
En ny og spændende vej! Hvor mon den fører hen?
Biler på min vej, denne ligner en, jeg engang fik i julegave i fjernstyret model.
Det er ikke for sjov. Der har garanteret boet en ung pige, en fantasifuld sjæl, der længdes, mens hun dagrømmende kiggede ud af vinduet og skrev side efter side i stearinlysets bløde skær.
Da vi kom hjem, indtog vi konferencerummet, som vi var heldige at få helt for os selv. Og fortsatte hvor vi slap. Hygge-hygge.
Rimelig random.
I et uskyldigt handout om Lyrical Ballads fandt jeg den mest nedladende attitude til studerende, jeg nogensinde har set. WTF?
Jeg citerer:
"In short, since readers of this poetry and students of Romanticism in general are typically hearing one side of what was a highly complex and nuanced conversation, it is hardly surprising that they often fail to understand these sorts of distinctions."
Pædagogik, kære venner!
Små treats må der til.Er forresten begyndt at lade Starbucks i stikken til fordel for Café Nero.
Vores flotte røde retrokøleskab lækkede vand, så alle noter til Lortefilmfaget blev våde.
Fun life. Overskriften var bare en teaser, her sker ikke en skid.
Derudover har jeg været oppe i receptionen og kigget efter post. (Der var ikke kommet noget.)
Og siddet på en bænk under det smukkeste japanske kirsebærtræ i blomst og talt længe i telefon med en hemmelig elsker. (Okay, det var Håkon.) Ved samme lejlighed fandt jeg ud af, at her fandeme er over 20 grader varmt og høj solskin, hvem skulle nu have troet det? Og så har jeg også været i Tesco og hentet lækre forsyninger. Hvad ER forskellen på mandariner og klementiner egentlig??? Og hvorfor tror man, at sprøjtemidler glider af frugten, hvis bare man skyller det under vandhanen? Købte også vindruer og tyggegummi. ...
Derudover har jeg siddet i over 4 en halv time og set to gamle propagandafilm i et mørkt klasselokale. Kun mig og den franske pige fra min læsegruppe. Begge lige frustrerede over skrattende lydkvalitet i kombination med ekstrem hurtig tale. Man skal spidse ører! Men. Det var faktisk ikke helt så slemt som frygtet, selvom det stadig var, well, ikke-så-rart. Jeg blev ret hurtig utrolig træt af at se på overkække amerikanske soldater, der udbreder sig om demokrati og frihed. Og jeg blev ligeså træt efter en god omgang tysk propaganda. Specielt fordi den kom lige bagefter. Vi nåede akkurat på toilettet og ned på stamcaféen og hente coffee to go og så i gang igen. BUT WE DID IT! Og det er jo hovedsagen. Min underviser var som altid kort for hovedet, han kom, han tog filmen og sagde: Ses til eksamen! - Can't wait.
Har brugt hele dage på Starbucks sammen med Blue, der sidder med rynkede bryn over hendes spørgeskema til BA-projekt og statistisk meningsløshed. Da jeg for anden gang var oppe for at bestille mere kaffe, spurgte den søde mand bag disken, om jeg skulle have cappuccino. Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. For det skulle jeg, og det har jeg efterhånden skullet de sidste mange gange, jeg har bestilt noget. Er det et tegn på, at jeg har været der alt for meget???
Er kommet frem til en erkendelse, at folk (Blue) har det værre end mig.
Er også kommet frem til, at det på en måde er misbrug af blog at bruge indlægsplads på lettere intetsigende eksamensfrustrationer. Det der med at eksamenslide i stilhed arbejder jeg på, når jeg rejser hjem.
Nu kan man enten glæde sig over, at man selv er ret godt med på, hvad end man nu skal have lavet, eller også kan man trøste sig ved, at vi er flere i samme ynkelige båd. Heja-heja, you GO girl og alt det der.
Status i liv:
- 5 afleveringer afleveret: 0 to go
- 1 videopræsentation med møje og besvær uploaded på rette sted: 0 to go, Yay!
- 3 eksaminer: 0 down og ikke specielt meget motivation.
- 1 kæreste som jeg savner helt vildt meget og bare gerne vil hjem til nu.
- 1,5 time til spisetid.
Vil stadig gerne klare det godt og alt det der, det kniber bare gevaldigt med læsegejsten. London er derude, der er stadig masser af museer, jeg ikke har set, der er områder jeg på ingen måde har vandret nok rundt i, der er kommet nyt tøj i butikkerne og der er helt nye butikker, der også skal tjekkes ud, og alt imens sidder jeg her og skal lære ting udenad, så jeg kan nedkradse dem på tid, det er jo åndssvagt. Har virkelig ikke meget tilovers for sådan en eksamensform. Og det er ikke kun fordi, jeg aldrig har opøvet min hjerne ud i diverse husketeknikker. Sådanne eksamensformer er udemærket til jura og medicin og fag, hvor man gerne skal kunne teori på stående fod. Men jeg går ud fra, at jeg engang (ikke bliver arbejdsløs) men derimod får et job, hvor jeg selv skal tænke og finde nye sammenhænge og arbejde ud fra kilder og bøger. Selvfølgelig skal jeg have en grundviden, men at blive testet i, hvad jeg under tidspres kan huske, huer mig ikke. Blev der sagt. (Skifter muligvis fuldstændig mening, hvis det går godt til eksamen.) Til gengæld sidder stoffet nok godt fast, hvis man formår at lære det udenad. Trods alt.
4. Maj
På vores lille værelse er det ikke tilladt at tænde stearinlys. I stedet lånte jeg Blue's sengelampe og markerede derved alligevel Danmarks befrielse.
Der er noget smukt over frihedsbudskabet. Kæmp for alt hvad du har kært. Dø om så det gælder. Den aften sendte jeg mange længselsfulde tanker hjem til 4. Maj Kollegiet, ville ønske jeg kunne deltage i festEN, der helt bogstavligt talt er årets fest, der allerede starter fra morgenstunden med fælles morgenmad, flaghejsning, rustne morgensangstemmer, hyggeaktiviteter op ad eftermiddagen, gerne rundbold eller små lege og konkurrencer. Om aftenen dresser folk op, et helt kollegium med smukke, glade mennesker. Høje hæle og flotte kjoler. Der er taler og legatuddelinger, dans, lir og fest.
Jeg var forresten så heldig at få tildelt halvdelen af Inger Christensens Mindelegat, kendt og elsket som rejselaget, så det er jo fantastisk! 5.000 kr. ned i lommen til mig, hurra! Det er skide skønt!
Brugte det meste af min søndag sammen med Blue på et lokalt bibliotek. Vi sad fordybet i hver vores eksamensforberedelse og det var faktisk en meget hyggelig oplevelse. Til gengæld har vi intet liv. Men i det mindste er vi to om det, hvilket er en sølle trøst. Jeg fik nedlagt både Blake og Wordsworth - my men. Eller, det er i hvert fald de to, jeg har valgt at skrive om i den frie essay-del. Romantikken er en utrolig let periode, der er dejlig logisk at forstå. Problemet bliver at huske alle de små gyldne indspark. Hvis bare jeg måtte tage mine noter med mig, ville der slet ikke være nogen køer på isen. Ak.
Biblioteket havde faktisk nogle ret fede møbler og en dejlig atmosfære. Vi aftalte at troppe op igen næste dag, men da havde det desværre lukket. Bank holiday. Har ingen anelse om hvorfor.
På vejen hjem havde jeg den ramponerede telefon fremme og tog en masse snapshots:
To huse derfra var lyset noget anderledes og udtrykket mere let. Så fint, så fint.
Min gade:
Natur - kultur?
Timer efter:
I et uskyldigt handout om Lyrical Ballads fandt jeg den mest nedladende attitude til studerende, jeg nogensinde har set. WTF?
Jeg citerer:
"In short, since readers of this poetry and students of Romanticism in general are typically hearing one side of what was a highly complex and nuanced conversation, it is hardly surprising that they often fail to understand these sorts of distinctions."
Pædagogik, kære venner!
Vores flotte røde retrokøleskab lækkede vand, så alle noter til Lortefilmfaget blev våde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar