Nyt hår og eksamen

Eksamenstiden er over os. Eller, den er i hvert fald over mig.
Har nu afsluttet tre ud af fire fag, og det kan mest af alt bedst beskrives som hæsblæsende.

Onsdag eftermiddag havde jeg min første eksamen. Jeg satte mig helt oppe foran og var meget taknemlig over selv at kunne bestemme, hvor jeg ville sidde. På den måde kunne jeg nemlig tydeligt se uret og slap samtidigt for at se på, hvor produktive mine medstuderende kunne tænkes at være. Vældig smart.

Selve eksaminationen var frygtelig gammeldags. Du må medbringe et par kuglepenne, highlightere, en vandflaske og noget mad. That's it. Så får du et opgavesæt og ét kladdehæfte. Jeg skrev uafbrudt i tre timer og var ør i både hånd og hoved, da jeg kom hjem ved sekstiden. Tog en hurtig tur i Starbucks og hentede kaffe to go. Det var lige inden lukketid og den søde starbucksmand havde god tid til at sludre, mens han lavede kaffen. Det var vældig hyggeligt, men til gengæld fik jeg en latte i stedet for den koffeinfrie chai tea, som jeg egentlig havde bestilt, men pynt, jeg kunne nok ikke have sovet alligevel. Drog hjem og fik mobiliseret den allersidste viljestyrke og gik i gang med at læse noter til eksamen næste dag. Klokken 14 var der spørgetime og sidste gode råd til et helt tredje fag og klokken 18-20.15 var jeg oppe til eksamen nummer to. Høj på koffein og nerver.

Jeg var så nervøs og spændt, at jeg helt glemte at være udmattet. Vil dog gerne sige undskyld til dem, jeg panikkede ud over. Undskyld. I må også gerne kime mig ned og panisk speedsnakke til mig, når I skal op.

 

Borgmestervalg. Havde alt for travlt til at tage en afstikker og tage nogle bedre billeder af flagene, der pryder gadebilledet. Men de er der og det er ret festligt.

 

Udmattelsen kom de følgende dage. Jeg var træt. Rigtig træt. Til gengæld er min eksamensperiode ikke ovre, så jeg går og prøver at komme op i gear igen. Det holder lidt hårdt, vil jeg sige. Første forsøg endte i et saligt afsnit af Mad Men. Jeg syntes, jeg havde fortjent noget ekstra godt, så det blev noget kaffe-chokolade-karamel-agtigt. Med hjerte. Og brevskrivning.

Gik en aftentur, hvor jeg så på flotte huse, pæne haver i hyggelige gader og fandt en rose på gaden. Som jeg tog med hjem og placerede i min vindueskarm. Med en foto-app er det jo ingen sag at tage billeder!

Det er ikke fordi jeg kedede mig, men jeg valgte også lige at fotografere min kalender, nu jeg var i gang. Så øeh.
Oplever I ellers noget spændende?

Glade tider med studiekammerater til grill-madklub i regnvejr. For selvfølgelig kan piger godt finde ud af at grille (efter at have ringet hjem til far og lige fået et par hurtige instruktioner). Mottoet var Alt vejr er grill-vejr! Så vidt jeg husker.

Ellers sker her ikke så meget. Jeg har genfundet en gammel begejstring for Mad Men og har fundet en kilde til uanede mængder af ren fornøjelse i Game of Thrones. Har set de første ti minutter fem gange nu. Det er nemlig dér, netforbindelsen går i kludder og billedet pænt fryser. Men det er en skidegod start. Den var nok bedst, den første gang. Men stadig. (Nu har jeg så fundet tricket med at streame afsnittet på Starbucks og så se det i ro og mag, når jeg kommer hjem.) Jeg har en lille stemme i hovedet, der hele tiden indvender: Men Johanne. Du skal jo ikke se Game of Thrones nu. Du skal jo læse op til din sidste eksamen. Og ja, det skal jeg. Så i dag var jeg på biblioteket. Turen derned var skøn. Solskin og forårsfornemmelser. Og biblioteket er lækkert.  Det er så dejligt, at et bibliotek endelig har forstået, hvor vigtigt det er med kvalitetsdesign og gode materialer. Min gamle elskede dansklærer i ottende klasse forstod det også. Han gav os lækre stilehæfter i lækkert, blankt, tykt papir i stedet for det billige, lysebrune kladdepapir, der både var ru og føltes virkelig tarveligt. Det var bare ikke særlig rart at skrive på, så det gjorde en verden til forskel. Tanken bag var, at vi nok tænkte bedst, hvis vi sad med lækre materialer i god kvalitet. Og så beordrede han os til at finde tegneseriebilleder, som vi smækkede op på væggen med en fotoprojektor. Så Steen og Stoffer,  Garfield og to andre klassikere, som jeg nu har glemt, blev vores faste følgesvende med skrig-pink, lilla, gul og grøn baggrund. Gad vide om de stadig er der, eller om de er blevet malet over. Det korte af det lange er, at det virkede. Vores klasseværelse var helt klart det fedeste, og jeg følte mig inspireret. Til sammenligning har det her biblioteket fede møbler, der leder tankerne hen på kontorene i Mad Men. Tænk røde gulvtæpper, bløde læderstole, funky farver og lækkert design. Og folk stod i kø for at blive lukket ind og sad der, til det lukkede. På en søndag.

Til gengæld blev jeg SÅ skuffet over bibliotekets ellers udmærkede lille café. Jeg tænkte, at jeg ville have godt af et energiboost og købte en blåbær-brumbær-smoothie. Når jeg laver smoothies derhjemme, blender jeg frossen frugt med en smule vand, mælk, juice, tranebærsaft, hyldeblomstsaft eller hvad jeg nu lige har i køleskabet, og så er den færdig. Så det troede jeg også, at alle andre gjorde. Men min smoothie så ikke skyggen af bær, og jeg ved det, for jeg så, hvordan manden åbnede en karton, hvor der stod blueberry-blackberry smoothie på, hældte det i en blender, puttede isterninger derned og tilsatte lidt vand. Blende-blende, færdig. Men. Hvor er blåbærrene? Hvor er brumbærne? Den smagte alt for stærkt af syntetisk saft. Æv. I stille protest drak jeg den ikke. (Og så kan de også lære det til en anden gang og tage det til efterretning. Når de tømmer skraldespanden.) Se hvordan saften ligger i bunden og de blendede isklumper er yderst. De skulle skamme sig.

Konklusionen må være, at eksamenstid er lig agurketid, og så bliver de små ting pludselig meget store.

Derudover er jeg blevet klippet. Det er ikke alle der ved det, men jeg er faktisk enormt pivset, når det gælder mit hår. Jeg kan ikke lide at få puttet stads i det, undgår gerne hårtørrere og jeg har aldrig ladet veninder klippe i det. Jeg vidste heller ikke helt, om jeg turde tage chancen med en helt ny frisør i London. Så det var først efter en gedigen anbefaling af friøren, at jeg hankede op i mig selv og besluttede, at det også var noget fis ikke at blive klippet, når det nu trængte så gevaldigt meget til det. Kan ikke helt huske, hvornår jeg sidst har været ved friøren, hvilket nok er et tegn på, at det er for længe siden. Så jeg gjorde det.

Men alle ved jo, at kraften sidder i håret. (Løb Samson, løb!) Derfor var det også taktisk dumt at lade lokkerne falde lige inden sidste eksamen. Har en uge til at lade det gro ud igen. (Gro hår, gro!) Som trøst var det skide billigt. Gav 9 pund for det. Det er 83 kr. Ifølge valutakurser.dk. Så det er jo ret okay! Salonen var faktisk pæn og tjekket nok. Og jeg vil give frisøren ros for at holde smalltalken på et absolut minimum. Han spurgte, om jeg ville have klippet det i etager. Det ville jeg ikke. Så spurgte han, hvor jeg kom fra. Jeg kommer fra Danmark. Og så fik jeg lov at sidde og stirre lettere fastfrosset på det sorte frisørslag. Turde ikke helt se de lange lokker dale ned på gulvet, det var alt for trist. Men hold op hvor var det befriende at slippe for at udrede, hvad jeg læser, hvor længe jeg har gjort det og hvad jeg kan bruge min uddannelse til - det vil jeg egentlig også gerne selv vide. Og om jeg har en kæreste, om hvad jeg skal i sommerferien og om jeg ikke glæder mig. Joeh.

Det tog friøren langt kortere tid at kappe mit hår af, end det tog ham at udrede det dengang lange filtrede hår. Jeg kom med en meget vag undskyldning om blæsevejr. Men mit hår er bare ikke særlig pænt, når det er friseret. Så det gør jeg faktisk kun, hvis det skal flettes og inden jeg skal i bad.

Jeg vil indrømme, at jeg ikke har det helt godt med at have givet ham lov til at tage, hvad han syntes var nødvendigt. Jeg savner mit hår og kan ikke lide, ikke at være meget langhåret. Til gengæld ser det ikke længere så slidt ud. Og det vokser ud igen. Det vokser ud igen. Det vokser ud igen. Hvor hurtigt vokser hår egentlig?? Jeg vil gerne have samme længde, som jeg havde før. Uden spalter.

Proof. Som det svagt antydes, vil begejstringen for ny længde ingen ende tage:

 Happy-happy

Stadig fluffy:

INGEN SPALTER (postive thinking, here)

Jeg regner stærkt med at mit hår kommer til at ligne det Anne Hathaway havde i The Devil Wears Prada. Helt af sig selv. Meget snart. Uden styling.

Nu kommer der nok til at gå et år igen, inden jeg atter tør vove mig ind i en frisørsalon. Stakkels frisør, han gjorde præcis, hvad han fik besked på. Og tog ikke engang overpris for det. Men alligevel hader jeg, når de spørger en, hvad man så synes om det? "Jeg kunne faktisk bedre lide det, som det var før, vil du sætte de 10 centimer på igen, tak?" Så selvfølgelige svarede jeg, det er rigtig pænt, mange tak. 

Ret skal dog være ret. Da jeg vågnede dagen efter, sluttede jeg lidt mere fred med det. Og her mange dage efter, er jeg faktisk blevet ret glad for det. Det krøller og ser sundt ud. Hurra.

Dagens OMFG:

Homemade Snickers Bar. Opskrift fundet på 'how Sweet it is':

 http://www.howsweeteats.com/2012/01/homemade-snickers-bars/

 Ultimate Chocolate Chip Cookie n' Oreo Fudge Brownie Bar.

Det er selvfølgelig amerikansk.

http://www.kevinandamanda.com/recipes/new-recipes/ultimate-chocolate-chip-cookie-n-oreo-fudge-brownie-bar.html

 

Tror at det årlige teselskab for damerne på 4. Maj kunne være en udmærket grund. (Herligt koncept, tag en fin damehat på, kom med din kage, smag alle de andres, stem på den bedste. Enormt hyggeligt.)

Opsummerende har jeg været til eksamen, drukket kaffe, skrevet to breve, fotograferet min kalender og en rose, været ved frisøren, fundet madblogs på nettet, været på på biblioteket, fået en rigtig dårlig smoothie, snart set den første sæson af Game of Thrones og skal til næste eksamen om en uge. (Tre dage.)