Dagen efter højskolefolket fløj hjem, ankom min mor og far. Og åh hvor var det skønt! Jeg havde lyst til at vise dem HELE London på én gang! Som et lille barn, der siger: se! se! se! Så vi fik beundret det flotte universitet, spist på mine yndlingsrestauranter, drukket latter og cappuccinoer på de hyggeligste kaffesteder, genbesøgt de bedste museer og oplevet en lille del af mit London. De hyggeligste stunder var, når vi efter endt dagsfærd gik på opdagelse i den lokale tesco og købte et udvalg af specialøl, vindruer og snacks. Og så var der hygge og max chillen. Det var top nice. Til gengæld er jeg utrolig skuffet over manglende påskønnelse af ingefærøllen. Det blev kun til noget snoldet "Den smager ikke rigtigt af øl, lidt som en læskedrik?' Efter et noget anklagende blik kom en noget udglattende tilføjelse: "Men den smager jo ikke dårligt." Bah. Den smager fantastisk! Færdig. Hvor er det i grunden tarveligt af mig lige at komme med det sidste ord på den måde. I virkeligheden var de meget søde, kunne bare bedre lide Guinness og Newcastle Brown Ale.
Okay, tilbage til begyndelsen. Det startede hæsblæsende ud. Jeg ville gerne hente dem på Liverpool St. Station, men havde (det er en anden historie) ikke min telefonoplader, så kunne ikke komme i kontakt med dem! Det føltes ret vildt at stå på en kæmpe station og spotte efter velkendte ansigter i massemylderet. Da vi fandt hinanden, var lettelsen stor og der var gensynsglæde for alle pengene. Kunne alligevel godt mærke, at jeg havde savnet dem ret meget.
Her ser I en virkelig sjov bog. Jeg læste halvdelen i Waterstone's, da højskolepigerne skulle bogpushe en allersidste gang, inden de skulle hjem til Danmark. Dagen efter blev jeg nødt til at købe den for lige at læse den færdig. Folk siger fandeme nogle fucked-up sjove ting nogen gange!
Costomer: I read a book in the sixties. I don't remember the author, or the title. But it was green, and it made me laugh. Do you know which one I mean?
Ej, men helt seriøst, det vil ingen ende tage. I går lå Blue og klukkede højlydt af grin, mens hun læste udvalgte eksempler højt. Den er samtlige otte pund værd.
Tilbage til mor og far. Efter at være blevet indlogeret på Hyelms gæsteværelse, tog vi ud og fik noget sent aftensmad. Efter et hurtigt lille samråd faldt valget på at spise græsk. Det var ikke dumt; hummus, tzaziki, auberginedip og rejedip med pitabrød til forret og de berømte dolmades - fyldte vinblade til hovedret. For ikke at vælge PRÆCIS det samme som sidste gang, fik jeg mixed grill. Og hvorfor egentlig også nøjes med lam, når man også kan få kylling, svinekød og oksekød? Jeg kan virkelig godt lide idéen bag at få en lille smule af det hele. Uhm! Bagefter startede vi traditionen med gode øl og lækre snacks på gæsteværelset.
Dagen efter tog vi på min lokale Starbucks. Det faldt i god jord.
Ny taske bliver inspiceret. (Faldt også i god jord.)
Det er ikke pænt at hænge andre mennesker ud på sin blog. Men SE STRØMPERNE! Åh, hvor er det herligt!
Vores destination var The Science Museum. Ligesom med The Imperial War Museum vil jeg indrømme, at jeg ikke på forhånd havde de helt store forventninger. Jeg har altid været håbløs til teknik og efterhånden afskrevet hele emnet som noget, jeg hverken har interesse eller flair for. Hvilket jo højst sandsynligt hænger ret godt sammen. Til gengæld er min far ikke så teknik-forskrækket, som jeg er. Selvom det var min mor, der kom med den store flotte røde værktøjskasse, da de flyttede sammen, er det min far, der bruger indholdet. Og her var vi så. Jeg vil sige, at museet blev federe og federe, nu længere ind vi kom. Der var en tidslinje, der udstillede menneskets brugsgenstande op gennem tiden, fra jernalderen til nullerne. Stort og småt, både de nødvendige og livsforsødende. Det gav en utrolig god visuel historieformidling. Og så var det skægt at se kæmpe computere med meget små skærme fra 80erne og musikanlæg, der faktisk stadigvæk er ret moderne.
Jeg aner ikke en skid om biler. Men jeg kan virkelig godt lide dem, jeg synes, ser pæne ud. Eller er lækre at køre i. De her er ret så fine!
Hvem sagde Jane Austen? Det bliver bare ikke mere romantisk end at stikke af med sin udkårne i en postvogn med hatteæsker på bagagehylden og kjoleskørterne i et brus omkring anklerne. Okay, det lød måske ikke så romantisk. Men det er det! Tror vi har scenen i Becoming Jane?
Fra romantiske strømninger til sci fi! Det fedeste rum, ever!
Synes måske godt, de kunne have peppet det lidt op med nogle rum-lyde, men det var stadig fedt.
Sendte en kærlig tanke til K4 og dengang vi lave rumrejse til Tour de Køkken. Hele, og jeg mener HELE, køkkenet var pakket ind i sølvpapir, vi havde tøris på gulvet og ned af væggene, ufolamper og blinkende cykellygter og knæklys en masse. Selv var vi hoppet i rumdragter, mens vi bød på blå popcorn, blå og lilla drinks. Det var tider. Dette rum udfordrede dog vores ellers meget gennemførte lille køkken til fulde. Det var fedt!
En lille sjov detalje om, at iPod segmentet ikke er teenagegenerationen, men.. deres fædre! Den lader vi lige stå lidt. Min far har helt utrolig mange app'er til sin telefon og endnu flere dimser, som kan alt muligt uundværligt smart. Det er i hvert fald ikke udstyret, vi går ned på. Vil blank indrømme, at den app til tuben, han insisterede på, at jeg skulle have på min telefon, faktisk ER uundværlig. Den kan ret hurtigt regne ud, hvordan man hurtigst kommer fra A til B, hvilke linjer man skal med, og hvor mange minutter det tager. Det er skide smart.
Helt oppe under taget fandt vi to udstillinger om medicin og videnskab, så vi startede fra begyndelsen med Egypten.
Mand vs. robot:
Min far og jeg troede, det var et toilet. Min mor læste skiltet og forklarede, at det var en fødselsstol. Det forklarer jo de to pinde, man kan holde i. Av. Der var i øvrigt en hel gynækologisk afdeling, hvor jeg ret kraftigt overvejede tanken om sterilisation. Men så så vi, hvilke instrumenter man i fortiden brugte til det formål, og tanken blev ret hurtigt droppet igen. Crazy shit! Og jeg kom i tanke om gamle romaner om strikkepinde og svovl, uf! At se nogle af datidens metoder så visuelt udstillede, var til tider direkte ubehageligt. På den alligevel frydefulde dragende måde. For eksempel åreladningen. Tænk at dræne de syge for blod, når de er allermest afkræftede. Det var helt utrolig spændende at se de håndgribelige instrumenter så fysisk udstillede. Klamme såvel som mindre klamme.
Hæhæhæ. Busted! (Jævnfør tidligere udredning om det nye I-Pod segment. Tendensen er fuldkommen ens med en I-Phone.)
Psykologi?
Den første skraldespand jeg har set i tuben!
Så tog vi til Islington!
For at afbalancere alt det tekniske en smule tog vi ud og kiggede på fine vintage ting.
Så mange lækre sager. Jeg kunne købe mig fattig.
Frokost på Byron
På forhånd havde jeg fortalte vidt og bredt om, hvor trendy der var. Mor og far så snarere ligheden til sommerhuset i Fjaltring. Der vel at mærke er underkastet en totalrenovering og derfor nu ligger i murbrokker, inden det skal bygges op på ny.
Men de laver immervæk nogle gode burgere. Gedeost, portobellosvampe og grøntsager med SMAG, what's not to love?
Nu kommer vi til et kæmpe højdepunkt! Mor og jeg tog nemlig bagefter i Queens Theatre og så Les Miserables. Og det var EDDERMAME godt! Sikke sange! Og hvor kunne sangerne bare SYNGE! (Det er altså ikke altid en selvfølge.) Jeg har efterhånden set en del musicals og jeg elsker det! Mest af alt fordi de i alle aspekter over HELE linien er så skide dygtige. Min absolutte favoritsang var helt klart 'On My Own'. http://www.youtube.com/watch?v=WY-OXb38_r8&feature=fvst Gør jer selv en tjeneste og hør den færdig. Jeg synes faktisk, at den live version i teatret, var bedre end youtube-klippet.
Hende der opførte den sang gudsbenådet. Hvor end hun går, vil jeg følge hende. Jeg fik gåsehud og blev rørt, grebet og fuldstændigt betingelsesløst revet med, FUCK hun var dygtig! Det var fantastisk! Helt og aldeles. En anden favorit var 'Master of The House', der er i den mere cathy ende. ALLE musicals har et komisk indslag og dette er Les Mis' version: http://www.youtube.com/watch?v=izgc7IhcGG4
Jeg har jo i mine unge dage spillet en del teater og når man hører sådan en sang, kribler det altså lidt i maven for at være med i en opsætning. Man kan bare høre, at sangene er LAVET til at blive opført! De er helt klart komponeret til at nå ud over scenekanten og det er sgu fedt! Det korte af det lange er, at det virkelig var overdrevet fedt. Min eneste anke er, at jeg faktisk ikke synes, at børnestjernerne var på samme skyhøje niveau som resten. De var stadig enormt gode, bevares. De sprænger bare ikke skalaen. Til gengæld kompenserede de to kvinder, der spillede Fantine (den døende moder) og Eponine (den unge kvinde, der synger 'On My Own' og er ulykkeligt forelsket i førsteelskeren, dør også) til fulde. Det var legendarisk, overdreven talentfuldt. Punktum.
Forventningens glæde. Heldigvis ikke altid den størst.
The world's longest running musical. Med god grund!
Selve teatret var imponerende i sig selv, det hele var så flot! Selv lysekronen er jo et kunstværk i sig selv og fortjener fuldt ud sin egen fotoserie. Jeg er ligeglad med, hvor stort eller småt mit fremtidige hjem bliver, JEG VIL HAVE SÅDAN EN!!!
Tapetet var også ret flot. Jeg havde også ret flot tøj på (hvis jeg nu selv skal sige det.)
Vi har én gang kommet for sent til en forestilling med Løvernes Konge, og gør det aldrig igen. Derfor kom vi mega tidligt, hvilket afspejles i de tomme stolerækker omkring os. Til gengæld havde vi god tid til at beundre det gamle teater og afstemme forventninger.
Der var høje forventninger!
Det hele blev toppet af, at vi sad helt fantastisk godt.
Jeg købte selvfølgelig CD'en, den bliver flittigt hørt. Sangene bliver, hvis det er muligt?, bedre og bedre. Sidder stadig og er grebet af en følelse om REVOLUTION, NU!
People's song: http://www.youtube.com/watch?v=LwM8fSDsgLI&feature=fvst
"Do you hear the people sing? Singing a song of angry men? It is the music of af people who will not be slaves again! When the beating of your heart, echoes the beating of the drums. There is a life about to start, when tomorrow comes!"
Åh, den musical har det hele. Historiens vingesus, store følelser, førsteelskeren der kæmper og vinder sin udkårnes hjerte, kvinden der forgæves elsker førsteelsker, komiske, uærlige kroværter, brysk politi, mænd der kæmper for frihed og lighed, kærlighed og død. Kvinder i forfald, der kun kan overleve gennem gadeprostitution. Tilsat fantastiske sange udført på ekstremt højt niveau. Det er fantastisk. Jeg kan godt lide musicals.
En virkelig fantastisk dag blev afrundet med lange snakke, nøje udvalgte øl og hyggeligt samvær. Åh, det er ikke dårligt at have besøg af sin mor og far!
Bagefter tog vi på National Gallery. Et virkelig dejligt museum, som jeg bestemt ikke havde noget imod at opleve igen. Følte aldrig, at jeg blev helt færdig med det.
Udenfor museet var der høj solskin.
Et klassisk: "Hvor længe skal jeg stå i denne stilling, før du tager billedet?"pose fra mors side.
Trafalgar Square
Smil i modlys.
Og lækker mad til frokost i byen.
Bruchetta med masser af tomater og frisk basilikum. Det var så lækkert, at jeg helt glemte at tage billeder, men forestil jer italiensk, når det er bedst. Så har I har et meget godt billede.
Når jeg bliver gammel, håber jeg virkelig, jeg bliver en sej dame, der tager ud og spiser og stadig går på café og gør dejlige ting med veninder.
Efter endt frokost tog mor og far i Her Majesty's Theatre og så Phantom of The Opera. Jeg havde fornøjelsen af at se den for et par måneder siden, så jeg takkede nej til billetten og ønskede dem i stedet rigtig god fornøjelse. Den musical har spillet i flere år, end jeg har levet. Det sætter altid lidt tingene i perspektiv. Men jeg forstår det vitterligt godt, den var fænomenal god. To styks glade forældre kom begejstrede hjem og gav mig ret.
Da jeg tog hjem, var Londons gader og stræder fulde af regn:
Break.
Elsker når de lige får mindet om, hvor godt det kører! De lader også gerne meddelelser med præcis samme budskab gjalde ud i æteren med jævne mellemrum. Jeg tænker altid: Nåh, men det er jo dejligt! Og det er det da.
Pakke fra Marie!
Bagefter tog vi på pubben lige bag. Det er egentlig også på tide, at jeg fik stiftet lidt nærmere bekendtskab med pubberne i lokalområdet.
Den vi fandt, var en utrolig hyggelig en af slagsen!
I sine unge dage valgte min mor kunst som linjefag på seminariet og har derfor arbejdet med en del af de kunstnere, der er udstillede på The National Gallery. Som vi let og elegant sprang hen over dagen forinden. Næste dag genbesøgte vi derfor museet, nu med en meget mere grundig gennemgang. Min mor er en klar favorit, når det kommer til folk at gå på museum med. De lærer sjovt nok at formidle på seminariet, så hun har som regel altid noget kunstviden at trække op af ærmet. Det giver immervæk en bedre kunstforståelse, så det er ret fedt. Vi fik hver vores hovedtelefon og gennemtrawlede systematisk det meste af museet. Det tog nok omkring tre timer, er ret imponeret over, at min far holdte så tålmodigt ud. Til gengæld er det museum også godt og grundigt besøgt nu.
Keeping it real:
Jeg ELSKER når selv toiletterne er fine og en arkitektonisk oplevelse!
Soho!
Gourmetshit på Coté:
Sådan ser man ud i hovedet, når ens far og mand virkelig er langsom om at tage billedet.
Virkelig lækker chokolade, der blev lavet i selve butikken. Mmmmmh.
I Soho overværede vi en musikvideooptagelse i regnvejr. To fyre sad bag i en cykeltaxa med en masse kameraudstyr og en ghettoblaster, mens danserne fyrede den af op ad gaden i stilletter og hotpants.
Shake it!
Bagefter var vi vidne til noget meget hemmeligt celebrity-event-halløj. Der var security og politi over det hele, og folk der stod i en spændingsmættet luft og ventede i spænding på at få et glimt. Fandt aldrig ud af hvem. Det hele var lidt tys-tys og der blev beskyttet og skærmet. Men der var helt sikkert 'something going on'.
Take 2
Hen på eftermiddagen forlod vi Soho's gader. Mor og far ville gerne give mig en fødselsdagsgave fra London, så vi tog sammen ud og fandt et stort, flot retrour, som jeg har sukket så længe efter. Det var virkelig svært at vælge, men til sidste faldt valget på et gammeldags stationsur fra undergrunden, som jeg glæder mig utrolig meget til at finde det helt rigtige spot på væggen til, når jeg skal flytte tilbage på 4. Maj. Jeg har fået værelse otte på Køkken 1, og glæder mig utrolig meget til at indrette det. Ville
gerne have smækket et billede af uret op, men det er pænt indpakket i
bobleplast, så I må vente og se pragtværket, når I kommer på besøg i
Århus. Vil dog røbe, at der står London på det med gammel, svungen
skrift. Så fint et minde fra mit Londonliv. Resten af eftermiddagen blev brugt på hyggelig samvær inden de klokken fem om morgenen tog en taxa til lufthavnen. Med sig havde de alt mit (nærmest ubrugte) vintertøj, så jeg nu kan rejse betragtelig lettere til Istanbul. Sweet! Det blev slutningen på et virkelig dejligt besøg med MUSICALS, museer, god kaffe, lækre øl og snakke til langt ud på natten. Men mest af alt har jeg bare nydt at være sammen med min mor og far, som jeg glæder mig til at se igen, når de skal tage imod mig, når jeg flytter tilbage til Danmark om et par måneder. Tiden går alligevel hurtigt!
Okay, tilbage til begyndelsen. Det startede hæsblæsende ud. Jeg ville gerne hente dem på Liverpool St. Station, men havde (det er en anden historie) ikke min telefonoplader, så kunne ikke komme i kontakt med dem! Det føltes ret vildt at stå på en kæmpe station og spotte efter velkendte ansigter i massemylderet. Da vi fandt hinanden, var lettelsen stor og der var gensynsglæde for alle pengene. Kunne alligevel godt mærke, at jeg havde savnet dem ret meget.
Costomer: I read a book in the sixties. I don't remember the author, or the title. But it was green, and it made me laugh. Do you know which one I mean?
Ej, men helt seriøst, det vil ingen ende tage. I går lå Blue og klukkede højlydt af grin, mens hun læste udvalgte eksempler højt. Den er samtlige otte pund værd.
Tilbage til mor og far. Efter at være blevet indlogeret på Hyelms gæsteværelse, tog vi ud og fik noget sent aftensmad. Efter et hurtigt lille samråd faldt valget på at spise græsk. Det var ikke dumt; hummus, tzaziki, auberginedip og rejedip med pitabrød til forret og de berømte dolmades - fyldte vinblade til hovedret. For ikke at vælge PRÆCIS det samme som sidste gang, fik jeg mixed grill. Og hvorfor egentlig også nøjes med lam, når man også kan få kylling, svinekød og oksekød? Jeg kan virkelig godt lide idéen bag at få en lille smule af det hele. Uhm! Bagefter startede vi traditionen med gode øl og lækre snacks på gæsteværelset.
Dagen efter tog vi på min lokale Starbucks. Det faldt i god jord.
Da kaffen og det sidste mælkeskum var drukket, drog vi videre ud i verden.
Jeg aner ikke en skid om biler. Men jeg kan virkelig godt lide dem, jeg synes, ser pæne ud. Eller er lækre at køre i. De her er ret så fine!
Sendte en kærlig tanke til K4 og dengang vi lave rumrejse til Tour de Køkken. Hele, og jeg mener HELE, køkkenet var pakket ind i sølvpapir, vi havde tøris på gulvet og ned af væggene, ufolamper og blinkende cykellygter og knæklys en masse. Selv var vi hoppet i rumdragter, mens vi bød på blå popcorn, blå og lilla drinks. Det var tider. Dette rum udfordrede dog vores ellers meget gennemførte lille køkken til fulde. Det var fedt!
En lille sjov detalje om, at iPod segmentet ikke er teenagegenerationen, men.. deres fædre! Den lader vi lige stå lidt. Min far har helt utrolig mange app'er til sin telefon og endnu flere dimser, som kan alt muligt uundværligt smart. Det er i hvert fald ikke udstyret, vi går ned på. Vil blank indrømme, at den app til tuben, han insisterede på, at jeg skulle have på min telefon, faktisk ER uundværlig. Den kan ret hurtigt regne ud, hvordan man hurtigst kommer fra A til B, hvilke linjer man skal med, og hvor mange minutter det tager. Det er skide smart.
Helt oppe under taget fandt vi to udstillinger om medicin og videnskab, så vi startede fra begyndelsen med Egypten.
Mand vs. robot:
Den anden udstilling udmærkede sig ved at være sat virkelig fedt op. Man kan desværre ikke rigtigt se det på billederne, men bag montrerne havde de rekonstrueret dagligstuer og slagmarker, et operationsbord fra 1980erne i 1-1, det var virkeligt lækkert lavet. Alle mulige former for 'health' fra 1400tallet (eller noget?) op til i dag med både felthospitaler, tandlægeklinikker og hollandske sygerum. Nedenunder ses en overklassefødsel.
Gamle psykologi-metoder. Min psykologmor var ret interesseret og fortalte om nye og gamle teorier og ting til at teste og undersøge med. Pretty cool.
En hel familie med Nike Air-sko. Men man går også fantastisk godt i dem. Og når selv Andrea også ejer et par, betyder det, at designet også er ok.
Et åndssvagt lårde-krus. Brugte jeg ved ikke hvor lang tid på at se BÅDE en gammel heks OG en ung kvinde. Kunne kun se den gamle heks. Det tog virkelig lang tid. Som i VIRKELIG lang tid, hvor jeg havde to forældre stående på hver side, der ivrigt opmuntrede og kom med nye tiltag, så jeg ikke skulle snydes, for også at se lyset. Sejren var stor, da det endelig lykkedes.
Den første skraldespand jeg har set i tuben!
For at afbalancere alt det tekniske en smule tog vi ud og kiggede på fine vintage ting.
Så mange lækre sager. Jeg kunne købe mig fattig.
På forhånd havde jeg fortalte vidt og bredt om, hvor trendy der var. Mor og far så snarere ligheden til sommerhuset i Fjaltring. Der vel at mærke er underkastet en totalrenovering og derfor nu ligger i murbrokker, inden det skal bygges op på ny.
Hende der opførte den sang gudsbenådet. Hvor end hun går, vil jeg følge hende. Jeg fik gåsehud og blev rørt, grebet og fuldstændigt betingelsesløst revet med, FUCK hun var dygtig! Det var fantastisk! Helt og aldeles. En anden favorit var 'Master of The House', der er i den mere cathy ende. ALLE musicals har et komisk indslag og dette er Les Mis' version: http://www.youtube.com/watch?v=izgc7IhcGG4
Jeg har jo i mine unge dage spillet en del teater og når man hører sådan en sang, kribler det altså lidt i maven for at være med i en opsætning. Man kan bare høre, at sangene er LAVET til at blive opført! De er helt klart komponeret til at nå ud over scenekanten og det er sgu fedt! Det korte af det lange er, at det virkelig var overdrevet fedt. Min eneste anke er, at jeg faktisk ikke synes, at børnestjernerne var på samme skyhøje niveau som resten. De var stadig enormt gode, bevares. De sprænger bare ikke skalaen. Til gengæld kompenserede de to kvinder, der spillede Fantine (den døende moder) og Eponine (den unge kvinde, der synger 'On My Own' og er ulykkeligt forelsket i førsteelskeren, dør også) til fulde. Det var legendarisk, overdreven talentfuldt. Punktum.
Jeg var ret stolt af at kunne finde vej gennem China Towns regnfulde gader.
Forventningens glæde. Heldigvis ikke altid den størst.
Jeg købte selvfølgelig CD'en, den bliver flittigt hørt. Sangene bliver, hvis det er muligt?, bedre og bedre. Sidder stadig og er grebet af en følelse om REVOLUTION, NU!
People's song: http://www.youtube.com/watch?v=LwM8fSDsgLI&feature=fvst
"Do you hear the people sing? Singing a song of angry men? It is the music of af people who will not be slaves again! When the beating of your heart, echoes the beating of the drums. There is a life about to start, when tomorrow comes!"
Åh, den musical har det hele. Historiens vingesus, store følelser, førsteelskeren der kæmper og vinder sin udkårnes hjerte, kvinden der forgæves elsker førsteelsker, komiske, uærlige kroværter, brysk politi, mænd der kæmper for frihed og lighed, kærlighed og død. Kvinder i forfald, der kun kan overleve gennem gadeprostitution. Tilsat fantastiske sange udført på ekstremt højt niveau. Det er fantastisk. Jeg kan godt lide musicals.
Back to reality. En af de ting, jeg er faldet allermest for i London, er den måde, byens lys og lamper sætter hele byen i et romantisk storbyskær. Det er fantastisk.
Næste dag besøgte vi uni, fik 'the best espresso this side of Milan' på Café Nero, tog dem dog ikke på ordet, i stedet nød vi et velfortjent pusterum med latter, cappuccinoer og thai tea latter, UHM, siger jeg jer! Derefter smuttede vi forbi Nike Town og kiggede på sko. Jeg tror muligvis, jeg skal derind på et tidspunkt og købe mig fattig i sportstøj. Til når jeg skal tilbage i fitteren, forstås. Er sikker på, at de både har tøj til yoga og spining, og deres farver er virkelig lækre!
Noget af det bedste ved London er den måde, butikkerne udstiller og indretter på. Det er alt for meget og virkelig flot. Så som lysekronen i NikeTown:
Bagefter tog vi på National Gallery. Et virkelig dejligt museum, som jeg bestemt ikke havde noget imod at opleve igen. Følte aldrig, at jeg blev helt færdig med det.
Udenfor museet var der høj solskin.
Trafalgar Square
Og lækker mad til frokost i byen.
Bruchetta med masser af tomater og frisk basilikum. Det var så lækkert, at jeg helt glemte at tage billeder, men forestil jer italiensk, når det er bedst. Så har I har et meget godt billede.
Efter endt frokost tog mor og far i Her Majesty's Theatre og så Phantom of The Opera. Jeg havde fornøjelsen af at se den for et par måneder siden, så jeg takkede nej til billetten og ønskede dem i stedet rigtig god fornøjelse. Den musical har spillet i flere år, end jeg har levet. Det sætter altid lidt tingene i perspektiv. Men jeg forstår det vitterligt godt, den var fænomenal god. To styks glade forældre kom begejstrede hjem og gav mig ret.
Da jeg tog hjem, var Londons gader og stræder fulde af regn:
Pakke fra Marie!
Da mor og far kom hjem fra Phantom of The Opera, besluttede vi, at det var tid til en crepe efter aftensmaden. Med både lys og mørk belgisk chokolade var vi ret godt kørende, de skuffer aldrig.
Keeping it real:
Gourmetshit på Coté:
Sådan ser man ud i hovedet, når ens far og mand virkelig er langsom om at tage billedet.
I Soho overværede vi en musikvideooptagelse i regnvejr. To fyre sad bag i en cykeltaxa med en masse kameraudstyr og en ghettoblaster, mens danserne fyrede den af op ad gaden i stilletter og hotpants.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar