Petra. Honningdepot part 5

Ladidi-ladida, sommerferien er i gang! Og jeg har besøg af Petra! Og det er rigtig dejligt.

Vi har slendret rundt i Covent Garden, det var solfyldt og farvestrålende, fint og funky.  Petra var ret tålmodig, mens jeg prøvede først den ene størrelse bukser, så den anden størrelse i samme model.  Frem og tilbage. Det er altid skide svært at købe bukser, men nu har jeg ENDELIG fået det sorte par, som jeg har mangler så længe. Lækkert, lækkert. Gotta love Urban Outfitters.

Covent Garden

 Læg mærke til sangeren i baggrunden, entertainer af den gamle skole, det var fedt!

Frokost. Øl, hummus og lam. Olivener og lækre dippe. Vi godt godt lide græsk og tyrkisk mad.

Kjolen jeg elsker og virkelig ville ønske jeg havde råd til. Suk. Suk. Suk.

Efter en lang dag mættet med indtryk (og shopping) tog vi på Café Rouge og sad i ro og mag med udsigt ud til sommernatten i Hampstead. En gammel tyrkisk mand faldt konsekvent i snak med os. Og gav os mange gode businessråd, som jeg her vil give videre. Helt gratis. Hvis I vil tjene mange penge, skal I åbne en dansk bager eller konditorforretning i Hampstead. Det vil gå som varmt brød. Tip hermed givet videre. Selv var han skolelærer og meget interesseret i sprog. Vi mente dog ikke umiddelbart, at der var nogen grund til at lære dansk.  

Tarte Tatin og blødende chokoladekage. Det var intenst.

NÆSTE DAG

Vi lagde benhårdt ud i Harrods. Og styrede målrettet hen til maden. Eller delikatesserne, skulle man vel nærmere sige. Det var som altid en oplevelse. Er svært glad for de fine tedåser og den alt for lækre chokolade. Overvejede lidt at lave verdens største overtræk og købe lidt af alt. Oh well. Måske skulle vi alligevel tage tyrkerens businessråd til os, så vi kunne komme i gang med at tjene big bucks.

Dronning Elizabeth har diamant jubilæum og det er en stor ting herovre. Butikkerne går helt amok i udstillinger.

 
More is more. 

Hyde Park
Vi slog os ned under nogle store træer og havde det godt og rart.

Bagefter lejede vi cykler og cruisede rundt, ret tilfældigt endte vi i Chelsea og omegn. Det var virkelig lækkert, jeg er nede med det. Der er ikke kommet flere cykelstier siden sidst, men til gengæld har jeg en blind tiltro til, at bilisterne passer på os og tager hensyn. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale at cykle rundt, man får vind i håret, hvilket kan være tiltrængt i sådan en varme, og man modvirker ømme fødder og får samtidig en masse bystemning og ser nye sider af London. Very lovely!

 

 Så glad bliver man af cykling og godt selskab.

 London Eye
Højdeskrække blev overvundet og London blev set fra oven. 

Eftermiddagsdrinks i solen
Helt klart en favoritbeskæftigelse. Vi har efterhånden også en del at fejre, her vil jeg i flæng nævne selve gensynet, et styks veloverstået bachelor med tilhørende sommerferie og at Petra just er kommet gennem nåleøjet og ind på drømmeuddannelsen som fotojournalist. Det blev fejret. Mange gange. Længe. 

Snacks.

Besluttede derfor at det også var på sin plads med Sushi og drog til Camden Town, hvor vi fandt et bord i solskinnet ned til Regent's Canal. Men ak. Det var ikke helt sådan, det endte. I stedet fik vi serveret makrel og laks uden tang og ris. Fail, fail, fail.

Til gengæld faldt vi tilfældigt over Hampsteads lokale biograf. Blev lokket til af et stort hjemmelavet skilt, der reklamerede med yogurt-is. God beslutning. Det viste sig at være et lille himmerrige ud i luksus og forkælelse. Det kunne vi godt lide. Vi bestilte billetter og tog hjem i bad og fik vasket byens støv af.

De spurgte, om de måtte byde på gratis milkshake, mens vi ventede i loungen. Det måtte de gerne. UHM! Selve salen var funky og behagelig, der var tjenere, der lavede drinks, kom med champagne eller lækre kager. Og tilbød os et lille stykke gratis pizza. Mere skulle der ikke til, jeg var solgt. Jeg var også yderst tilfreds med at få både mojito og honningristede cashewnødder, det løftede hele biografoplevelsen op på et lidt andet niveau. Jeg forstår ikke helt, hvorfor dette fænomen ikke er mere udbredt i Danmark, der burde være et stort marked for det. Tror jeg bliver nødt til at komme igen, om ikke andet så for at smage deres Bailey milkshake. Selve filmen, The Dictator, var sjov men med ret letkøbte grin. Men havde egentlig heller ikke regnet med andet.

 NÆSTE DAG 

Vi besluttede, at vi på ingen måder skule gå ned på kaffe og dryssede ned til Hampstead High Street, hvor vi fandt en lille fransk fortovscafé med et imponerende udvalg af brød og kager. Med nøddechokoladecroissanter og store cappuccinoer nød vi at have rigtig god tid til ikke at lave andet end at snakke. Bagefter tog vi et smut i den lokale Waterstone's og fandt litterære treats. Er nu gået i gang med den første og det er en fornøjelse endelig at have tid til at bruge en hel dag på at begrave sig i en bog. Det har jeg ikke praktiseret så meget her på det sidste. Efter endte bogkøb tog vi på en ny café længere nede ad gaden, mindst ligeså hyggeligt.

Hen omkring frokosttid fulgte jeg Petra ned til lufthavnsbussen. Besøget føltes utrolig kort men til gengæld var det fyldt med nye indtryk og livsglæde. Det var fedt. Senere tog jeg med Blue til the Heath, stedET, hvor hele Hampstead valfarter til, når der skal solbades og socialiseres. Vi blev der indtil aftensmadstid. I dag har jeg ikke lavet andet end at læse. I skjul for en intimiderende varme. Kun med en enkelt lille afstikker til Starbucks med Blue. Var lidt nysgerrig over hvad det er, ALLE går rundt med i hånden for tiden. Det er en Mocha Cookie Crumble Frappuccino. Og den er ok! (Det er iskaffe, der smager mere af chokolade end kaffe.)


Respons
Midt i det hele har jeg fået respons for vores videopræsentation i lortefilmfaget. Fik 10. To points fra at få 12, det har jeg lidt svært ved at tage seriøst, vores præsentation taget i betragtning. Selve indholdet var ret basalt og udfoldelsen var for mit vedkommende præget af så løse håndled og gestikulerende fagter, at det er helt utroligt. Men jeg klager på ingen måde, er glad for at han 'really enjoyed it', omend jeg ikke helt forstår det. Men okay, alle andre jeg har vist den til. (Dvs. Petra og Blue) og også nydt vores lille film. Måske af andre årsager. Meget muligt har de løse håndled og vilde fagter en betragtelig andel heri. Konklusionen bliver, at niveauet på Westminster er lavt, hvilket jeg har det fint med, så længe jeg kun skal være her på udveksling. Jeg ville være lidt mere bekymret, hvis Westminster skulle udgøre fundamentet for min uddannelse.

Porscha, Alice, Zoe, Johanne,

This was an excellent example of group cooperation and I really enjoyed watching your movie. It’s very apparent that you put in a huge amount of effort.  All four of you made some very sound and sensible comments throughout about Stakhanovism, the cult of personality and the many manifest absurdities which arise from it in this movie.  I might have given a little more emphasis to the ‘cold war’ aspects of it, such as the claim – slipped in at one point – that ‘business interests’ in the US were backing the Nazis.  I think it might have been better also, if Porscha’s section had come before Johanne’s.

The delivery from all four of you was good, so you should all feel confident enough next time to get rid of your notes and speak ‘off the cuff’.

Well done.

Jo tak!