søndag den 11. marts 2012

Florence and The Machine

Fredag betyder blomstermarked. Det her var i Holborn.
SPRING IN THE CITY!

FRIDAY NIGHT CONCERT
En god veninde, der engang var på Roskilde et år jeg ikke var, skrev efterfølgende i et brev, at jeg skulle tjekke Florence and The Machine ud. Det havde været et af festivallens højdepunkter og hun troede, jeg ville synes om denne her:

http://www.youtube.com/watch?v=iWOyfLBYtuU

Den er fantastisk og ganske repeat værdig. Hør også lige dem her:
http://www.youtube.com/watch?v=V1NAp0AC6Ls

http://www.youtube.com/watch?v=u4iseF_FBn8

Hør musikken mens I læser! (Hvis I har lyst..) Men hun er altså cool! Og sej. Og dygtig. Og cool. Og svingende, og funky og fed. Yeah!
Fredag d. 9. marts kom hun så til London, hvor hun spillede tre koncerter i rap. Pernnille og jeg slog til.

Yeah, yeah, yeah!

Selve koncerten blev afholdt på Alexandra Palace, og åh hvor var der fint! Højt til loftet, blanke gulve og fine udskæringer.  Det er så typisk London at blande tidligere tiders imponerende gamle historiske bygninger med noget hipt og coolt. Jeg synes virkelig, at det er fedt.

Man kan kun lige ane det, men i aftenens anledning havde jeg valgt at tage den nye MARNI nederdel på. DET BLEV EN KEEPER!

Alexandra Palace ligger på en høj, hvilket er ensbetydende med en ret imponerende udsigt. Det fejlede desværre lidt med at få det fanget på billedet.
Security. Her står vi inde i paladset og ser ud på tredje hold, der prøver at slippe ind.
Første opvarmningsband. De var gode, men ikke noget at skrive vildt meget hjem om.
Hvad er mere passende end blomster i håret, når man er til Florence and The Machine koncert???
Næste opvarmningsband var råk an vrååvl. Eller. Det var i hvert fald pigtråd, spade og sådan ret... larmende. Agtigt. Det var ikke så meget mig rent genremæssigt. Til gengæld lignede forsangeren en ung udgave af Mick Jagger og havde meget, meget stramme bukser på.




Endelig kom Florence på, og hun gjorde det fantastisk. Det er svært at komme efter Roger Waters, som, så vidt jeg lige husker, var den sidste koncert, jeg rigtigt har været til. Det var verdensklasse. Det her var lige niveauet under. Men det var stadig rigtig, rigtig fedt. Florence er en fantastisk sangerinde, KÆFT hun kan synge! Derudover kan hun skabe sit eget fine univers. Man kan fornemme det i musikken og det bliver til fulde udtrykt live. Florence kom ind på scenen, spinkel og fin med kortklippet hår i en kæmpe jakke med vinger, der visuelt blafrede og foldede sig ud.
The Machine bestod af et almindeligt band, et stort backing kor, en gruppe violinister og en fyr på harpe. Det spillede! Fik jeg sagt, at Florence sang røven ud af bukserne? Det gjorde hun. Big time.
Det fede ved koncerten var også, at salen var fulde af fans, der virkelig var dedikerede. Så dedikerede var vi ikke. Altså, jeg har albummet med lungerne, og har hørt det en masse, men resten af sangene kunne jeg ikke. Men jeg var med, da hun fik hele salen til at hoppe på samme tidspunkt tre gange i træk og derefter hoppe amok. Og jeg var med på almindelig hujen og klappen.

Vi faldt i snak med en gruppe amerikanere på udvekslingen i Spanien, der var taget til London pga. koncerten. De kunne, sjovt nok, alle sangene udenad. Stod også lystigt og sang dem inden det hele begyndte. Vældig søde var de. Vi fik uden særlig meget besvær placeret os ret langt foran ca. midt i og havde et ret godt udsyn. Det fandt vi ud af sidst under koncerten, da Pernnille fik det dårligt og vi smuttede ud. Kæft der var mange bag os! Det var helt vildt! Vi missede det andet ekstranummer men kom til gengæld med både bus og tube ret problemfrit.

Ingen koncerter uden merchandise. Inden koncerten gik i gang, fik jeg erhvervet mig en beige t-shirt, der for en enkelt gangs skyld er sådan en figur-syet pigemodel. Normalt plejer jeg at komme hjem med nogle meget store mandemodeller, der tjener udemærket til at sove i.











Between two lungs














En fuld mand tog dette billede af os. Det er så kikset, at det er fedt. (Hvis I skulle være i tvivl.)


På vej hjem i tuben overværede jeg et par, der var kommet op at slås. Kvinden råbte noget med at blive slået i ansigtet og folk rykkede tæt på for at genne dem væk fra afgrunden. Tuben er et rigtig, rigtig dumt sted at skændes. Læste i avisen, at en kvinde var blevet skubbet derned og kom så meget i chok, at hun ikke selv kunne klatre op. Hun blev heldigvis reddet, men må have seriøse traumer.

2 kommentarer:

  1. det er unfair! florence er fanastisk!!!! du er sindsygt heldig!

    SvarSlet
  2. DET VAR SÅ FEDT! Og hun virkede også som et virkelig sympatisk menneske. 'amen altså, what's not to like?

    SvarSlet