lørdag den 3. marts 2012

My mum rules OK!

Har fået verdens bedste pakke. Glem alt om lakrids, dameblade og fars hjemmebagte rugbrød. Min mor har sendt mig Decubal!

Efter en del klynkemails om, at hvad der skulle række til et halvt år var brugt på to måneder og at jeg nu langsomt var begyndt at tørre ud og hvor forfærdeligt det var, kom der action. Til de uindvidede er Decubal creme. En fed creme uden parfume, methylparaben, ethylparaben, propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben. En creme jeg har været fedtet ind i siden jeg var meget, meget lille.

Jeg har lidt forsøgt at finde et apotek, der også sælger plejeprodukter. Men de holder sig mest til plastre, bind og medicin. Så what to do? I Boots, Londons version af Matas, lugter alt langt væk af parfume og allergifremkaldende tilsætningsstoffer. - Jep, jeg var astma- og allergibarnet og er stadig utrolig skeptisk, hvis produkter dufter godt. Min første tanke er lidt KRÆÆÆÆÆÆFT! Dernæst: Hov, nej hvor er det billigt!

Derfor er det bare DEJLIGT at have en mor, der gider sende førstehjælp, når alting tørrer ud. My mum rules OK!


BOOKS
Det første mine medstuderende spotter, når de træder ind i et fremmed hjem er bogreolen. De styrer også gerne målrettet hen til bogreoler, som de tidligere har stiftet bekendtskab med. Som en lille hyldest til litteraterne fra Århus, som jeg savner rigtig, rigtig meget kommer den så, by bookshelf in London:


Er specielt glad for "Romanticism". Det er en sikker icebreaker, for alle skal lige kommentere, HVOR stor den faktisk er. Og ja, den ER stor. Når jeg skal have den med på uni, kommer den under armen, for den kan ikke rigtig være i min taske. Til gengæld føler jeg mig ret tryg, selv hvis skumle typer skulle fremkomme. Jeg har min bog, og jeg vil vædde med at den slår hårdt.
Til sammenligning, min bogreol i Århus: