Når en übercool, hundedyr designer vælger at lave en kollektion for masserne (læs H&M), er det om at slå til og gøre sig et designerkup. Allerede fra morgenstunden af stod forventningsfulde fashionistas i kø for at blive sluppet ind til skattekammeret. Jeg måtte pænt gå forbi både kø og indgang og dydigt møde op til Lorte-Filmfaget. Men, men men. Kl 13 fik jeg fri og et halvt minut senere stod jeg i et hvidt rum, med Marni-tøj hængende på de let genkendelige Marni-bøjler. Og selvom meget var blevet ribbet, var der stadig noget tilbage. Efter mange, mange overvejelser og meget prøven frem og tilbage lukkede jeg øjnene og kørte dankortet igennem. Det er jo MARNI! Og det er London. Og det her sker kun én dag, én gang. Er nu den lykkelige ejer af en mørkeblå oversize regnjakke, en silketop med åben ryg i grafisk print og en mønstret brokadenederdel i guld og lilla. Jeg tænker den er vildt Sex And The City-agtig. Det håber jeg også, at resten af verden tænker.
Uh, det var lidt smådyrt, selvom det var så uendelig meget billigere end de rigtige kollektioner. Tror jeg beholder prismærkerne på og lige overvejer om jeg også skal beholde det hele.
To timer senere sad jeg atter bænket på skolebænken til anden omgang undervisning, men på vejen hjem besluttede jeg at kigge ind i Marni-Maniaet endnu en gang, når jeg nu alligevel skulle forbi på hjemvejen. Rummet var tomt. Tror der hang ca. ét stativ tilbage, resten var revet væk. Det er fandme vildt.
Som bonus fyldte en sød ekspedient en pose fuld af Marni-bøjler til mig. Det er stærkt tiltrængt, når man kun har fire på sit værelse og en del flere kjoler med sig hjemmefra.
 |
| Mig med Marni |
 |
| Skirt |
 |
| Skirt again |
 |
| Silketoppen |
 |
| Jakken. Ja, ved ikke lige hvorfor jeg ser sådan ud i hovedet. |
