Det var fedt. Rigtig, rigtig fedt! Yndlingsguiden tog sin mest dramatiske stemmeføring i brug, og så var der gys for alle pengene, mens vi fulgte hende rundt i Londons skumle east end. Har aldrig rigtig prøvet tema walking tours før, men jeg er nede med det, det var vildt sjovt! Jack the Ripper var, som historien går, verdens første og mest kendte seriemorder - efter sigende gerningsmanden bag fem mord på prostituerede kvinder, det ene mord mere makabert og rædselsvækkende end det andet i perioden kendt som The Autumn of Terror i 1888. Autumn of terror, 'amen kan I høre hvor godt det er?
Det havde en vanvittig god effekt at gå rundt i skumle gyder, mens mørket faldt på og guiden blev oplyst af gadelampernes gule skær. Det var frydefuldt på en måde, hvor vi alle sammen godt vidste, at det bare var en god historie og ikke rigtigt farligt. Og så alligevel. Det eneste tidspunkt turen faldt lidt til jorden var, da vi ved dét torv, hvor kvinde nummer 3 blev myrdet, blev mødt af ikke en men hele fire andre Jack the Ripper Walking Tour grupper, der tæt omsluttende deres guide var på samme mission som os. Det gav lidt en følelse af at være dum turist i stedet for at få lov til at blive indviet i det spændende mysterie. Men historierne var så levende, så detaljerige og skide godt fortalt, at det var umuligt ikke at blive revet med og føle sig ført tilbage til 1888. Jeg umærkede mig oven i købet ved at hoppe en halv meter op i luften (okay ikke SÅ højt), da guiden lavede chok-effekten. Til stor morskab for dem lige bag ved mig.
Vi fik ikke endegyldigt svar på, HVEM Jack the Ripper med sikkerhed var, men vi kom på den mest medrivende måde igennem en håndfuld mulige bagmænd og konspirationsteorier om dem.
For lige at falde helt ned inden jeg, alene, skulle tage tuben hjem til Hampstead, tog jeg med pigerne ud og fik en latte. Most lovely.
Hvad kalder man sin frisørsalon, der ligger hvor Jack the Ripper slog sine blodige foldere? Jack the Clipper. Of course.
Jeg har set kopien af det håndskrevne brev, som Jack the Ripper sendte ind til avisen. (Som om.)
Skummel, mørk gyde.
Det havde en vanvittig god effekt at gå rundt i skumle gyder, mens mørket faldt på og guiden blev oplyst af gadelampernes gule skær. Det var frydefuldt på en måde, hvor vi alle sammen godt vidste, at det bare var en god historie og ikke rigtigt farligt. Og så alligevel. Det eneste tidspunkt turen faldt lidt til jorden var, da vi ved dét torv, hvor kvinde nummer 3 blev myrdet, blev mødt af ikke en men hele fire andre Jack the Ripper Walking Tour grupper, der tæt omsluttende deres guide var på samme mission som os. Det gav lidt en følelse af at være dum turist i stedet for at få lov til at blive indviet i det spændende mysterie. Men historierne var så levende, så detaljerige og skide godt fortalt, at det var umuligt ikke at blive revet med og føle sig ført tilbage til 1888. Jeg umærkede mig oven i købet ved at hoppe en halv meter op i luften (okay ikke SÅ højt), da guiden lavede chok-effekten. Til stor morskab for dem lige bag ved mig.
Vi fik ikke endegyldigt svar på, HVEM Jack the Ripper med sikkerhed var, men vi kom på den mest medrivende måde igennem en håndfuld mulige bagmænd og konspirationsteorier om dem.
For lige at falde helt ned inden jeg, alene, skulle tage tuben hjem til Hampstead, tog jeg med pigerne ud og fik en latte. Most lovely.
Jeg har set kopien af det håndskrevne brev, som Jack the Ripper sendte ind til avisen. (Som om.)
Skummel, mørk gyde.
